Trelleborgs mysterier (del 2)

Opdateret den

Læsetid: 7 min.

Slagelse.Info – Harald Blåtand forbedrede infrastrukturen, rejste Jellingstenen og byggede korsformede trelleborge, herunder Trelleborg ved Tude Å og Vårby Å. Herfra kunne han kontrollere handel, religion og folket samt landet. Men han døde i landflygtighed.

I den forrige artikel kiggede vi på, hvordan vikingeskibene var kommet ind til vikingeborgen Trelleborg. Samtidig kiggede vi på tiden før byggeriet af Trelleborg.

Der blev for eksempel bygget en dæmning i jernalderen. Måske var det for at lave en større havn eller måske for at forbedre et vadested. Herefter var der relativt stille – indtil vikingetiden.

Læs også: Trelleborgs mysterier (del 1).

En slagen mand – Harald Blåtand dør i landflygtighed

Omkring år 985 sidder Harald Blåtand på Jomsborg ved den nuværende tyske nordkyst. Den Harald, der kristnede danerne, er flygtet fra sit eget land og er nu omgivet af hedenske lejesoldater.

Hans egen søn, Svend Tveskæg, er gået i spidsen for et oprør, der endte med et smældende nederlag til Harald. Svend er nu Danmarks konge. Harald kan kun håbe på, at hans europæiske forbindelser og venner kan komme ham til undsætning.

Men vennerne er blevet få, og ingen svarer den gamle mand. Han dør, måske af sår pådraget i borgerkrigen, i landflygtighed.

Mindesten i Wolin (Jomsborg), Haralds dødssted. (Foto: Radosław Drożdżewski (Zwiadowca21)Eget arbejde, CC BY 3.0, Link).

Hjemme i Danmark har han dog efterladt mindesmærker som få andre danske konger. Veje, broer, befæstninger af byer, den store Jellingsten, og et netværk af borge, der er uden sidestykke i hele verden: Trelleborgene.

Vejen dertil var en skelsættende periode i Danmarks historie.

Kongen af Danmark og Norge – Blåtand bliver kristen

Harald var søn af Gorm, som vi i dag kalder “den Gamle”. Gorm var muligvis ikke konge over hele det nuværende Danmark, men tydeligvis en vigtig konge i Jylland. Gorm var hedning med stort H, og han afviste kirkens forsøg på tilnærmelser.

Da Gorm døde, efterlod han en kraftig magtbase i Jelling, hvor en stor hedensk helligdom var blevet bygget. Harald blev konge, men havde ambitioner om at udvide riget.

Han erobrede således det Danmark, som vi kender i dag, og Norge tilmed, dog kun Oslofjorden med områderne deromkring.

Norge tabte han forholdsvist hurtigt igen. Måske derfor blev resten af hans regeringsperiode præget af en yderst defensiv stilling. Han ville sikre landet på alle måder.

Han giftede sig således med en datter af den obodrittiske konge Mistivoj, der regerede over et ikke ubetydeligt område i Nordtyskland, lige syd for Haralds rige. Ægteskab var dengang en offentlig erklæring til omverdenen om alliance mellem ikke bare personer, men også lande.

Dernæst gik Harald i gang med at forbedre infrastruktur og forsvar af landet. Hedeby i Slesvig blev moderniseret og forstærket, det samme blev Dannevirke.

Århus, en af de største byer i Vikingetiden, fik forstærket sit forsvarsværk, og der blev bygget en 760 meter lang bro, den længste i Norden, over Vejle Å.

Rekonstruktion af Ravningbroens opbygning i Vejle. (Foto: Nils Jepsen / Nico (diskussion) 10:10, 12 April 2017 (UTC) – Egen affotografering, CC BY 4.0, Link).

Så fratog han den tyske kejser en grund for et eventuelt angreb: Han blev kristen!

Måske blev Harald kristen af personlige årsager, men det var samtidigt meget belejligt. Historien om munken Poppo, der overbeviser den danske konge om kristendommens magt ved at bære “jernbyrd”, et stykke rødglødende metal, er højst sandsynligt en senere historie, og lidt for fantastisk.

For at gøre det helt officielt skabte Harald helligdommen i Jelling om til en kristen kirke, og gravede tilmed liget af faderen Gorm op for at genbegrave den gamle hedning i kirken.

Så satte han den store Jelligesten, hvor han erklærede, at landet nu var kristent. Der skulle ikke være nogen tvivl for nogen, slet ikke i Tyskland, om at han mente det!

Jellingestenen. (Foto: Jürgen HowaldtEgen affotografering, CC BY-SA 2.0 de, Link).

Til sidst, som kronen på værket, lod han trelleborgene bygge.

De vigtige steder – alle med let adgang til sejlads

Trelleborgene er naturligvis opkaldt efter Trelleborg, den først opdagede, ved Hejninge udenfor Slagelse.

Der er hidtil fundet seks hele ringborge – syv, hvis Borgeby Slot i Skåne bliver regnet med. Alle er de af samme type, selvom størrelsen er forskellig.

De er dog alle placeret på vigtige steder. Steder, hvorfra man kunne kontrollere handel, religion og, ikke mindst, folket.

Kontrol, dengang, var ensbetydende med sejlads:

  • Nonnebakken ved Odense lå midt på Fyn, med let adgang ad Odense Å til Kattegat.
  • Fyrkat ved Hobro, med adgang via Onsild Å til den jyske østkyst.
  • Den nyfundne Borgring ved Køge ved Køge Bugt via Køge Å.
  • Trelleborg i Skåne, som lå lige ud til Østersøen og indsejlingen til Øresund.
  • Aggersborg, den største borg, ved Limfjorden, med adgang såvel øst og vest ad fjorden, og desuden (dengang) med en kanal til Jammerbugten og Skagerrak.
  • Og så Trelleborg ved Slagelse.

I sidste artikel fortalte jeg om Tude Ådal, stedet, hvor de to åer, Tude Å og Vårby Å løber sammen, En bakke, der måske, måske ikke, var beboet helt tilbage fra stenalderen. Dette var ét af de vigtige steder.

Vigtigt, mest af alt på grund af beliggenheden, som en naturhavn med let adgang til Storebælt, midt imellem de største magtcentre på Vestsjælland, blandt andet Tissø, Lejre og Boeslunde, og så var det den nærmeste naturlige havn for overfarten til Fyn.

Hvis man skulle fra Jylland til Lejre, var man næsten nødt til at sejle op ad Tude Å.

Men højst sandsynligt også vigtig af religiøse årsager. Der er fundet tilpas mange fund på stedet til at antage, at der har været et kultsted på grunden. Det samme gælder de andre borge.

Trelleborg langs Tude Å. Et helligt sted blev overtaget af kongen. (Foto: jesper Nielsen).

Der er ofte tegn på, at stederne har været samlingspunkter til brug i den nordiske religion før kristendommen. Ligesom kirkerne ofte blev placeret på hellige steder, som for eksempel ved Boeslunde, er trelleborgene sikkert konstrueret ovenpå, og i stedet for, hedensk vigtige steder.

Men det var først og fremmest militær magt, der skulle demonstreres. Det var kaserner for mænd med sværd og skjold, ikke kirker for præster.

Og dog.

For de blev alle bygget i korsform. Om dette var et forsøg på endnu en demonstration af kongens overbevisning, er muligt.

Sammen danner vejene i borgen et stort kors. (Foto: Jesper Nielsen).

Læs videre: Trelleborgs mysterier (del 3).

Forside for historisk: Slagelse, Korsør og Skælskør.

Øverst: Indgangsportene ved Trelleborg er i alle verdenshjørnerne. (Foto: Jesper Nilsen). JN/rk.

Fortæl din mening:

Kommentarer