Trelleborgs mysterier (del 3)

Læsetid: 10 min.

Slagelse.Info – Harald ville ikke overraskes af stormænd. Han havde brug for øjne og hænder. Derfor byggede han trelleborgene. Ved Slagelse blev der brugt 3.000 m³ marksten, 18.000 m³ jord og 8.000 egetræer. De imponerende borge blev hurtigt glemt, men hvorfor?

I den forrige artikel kom vi ind på, om Harald Blåtand blev kristen for at undgå angreb fra den tyske kejser. Vi kom også ind på, at han byggede trelleborgene, så der var adgang til havet som for eksempel Trelleborg ved Tude Å og Vårby Å ved Slagelse.

Formålet var formentligt at kontrollere handel, religion og folket samt naturligvis landet.

Læs også: Trelleborgs mysterier (del 2).

Det store prestigebyggeri – den magtfulde høvding

I årene 980 og 981 blev omkring 8.000 egetræer fældet på Vestsjælland.

Vi ved, at det skete i år 980, fordi forskerne har fundet vikingetidens træ ved Trelleborg, og de har sammenlignet årringene med andre træfund. Det kaldes “dendrokronologi”, hvilket vil sige læren om træ over tid.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Dendrokronologi er en metode til tidsbestemmelse i år ved hjælp af årringe, der fremkommer i forbindelse med årstidernes skiften og ses på tværsnittet af en træstamme. (Kilde: Wiki). (Foto: ArpingstoneEget arbejde, Public Domain, Link).

Ved at sammenligne årringes tykkelse, altså om det har været varme eller kolde somre, er der en uafbrudt “kode” fra vores dage og meget langt tilbage i tiden. Når man så finder træ, kan man sammenligne årringene med “koden” og finde det præcise år, som det stammede fra.

Fældningen af de fuldvoksne egetræer var dog det mindste af arbejdet, der skulle resultere i vikingeborgen Trelleborg. Det var en kæmpe arbejdsindsats, sat i værk af en centralmagt i Danmark.

Det var noget helt nyt, at en enkelt høvding, en konge, havde så megen magt, at det kunne lade sig gøre.

Hvem var det? Det var højst sandsynligt Harald Gormsøn, ham, vi kender som Harald Blåtand.

Kunsten at beholde magten – risikabelt at være hersker

Harald var blevet konge efter Gorm, der måske ikke var konge af hele Danmark, som vi kender landet i dag.

Harald var dog konge over hele landet. Omkring år 865 gjorde han det tydeligt for alle, da han rejste den store jellingesten, ifølge teksten til ære for hans forældre, men mest en lang fremhævelse af Harald som Danmarks konge og den person, der gjorde os kristne.

Vikingetiden var dog en risikabel epoke at være hersker i, så for Harald var opgaven at sikre, at hans rige blev holdt sammen og forblev under hans kontrol.

Først fratog han den tyske kejser en undskyldning for at angribe landet ved at lade sig kristne. At han også gjorde danskerne kristne er nok en tilsnigelse, da religionsskiftet gik meget langsomt og gradvist.

Der er stadig spor af de hedenske skikke i blandt andet vores traditioner, specielt omkring jul. Men på “papiret” (den store jellingesten) var landet nu kristent og ikke længere et mål for korstog.

Men fjenderne kom ikke kun udefra.

Harald måtte også være sikker på, at ingen stormand kunne overraske ham. Han havde brug for øjne og hænder over hele landet.

Til det formål satte han et gigantisk anlægsarbejde i gang: Der skulle oprettes borge ved en række strategiske knudepunkter over hele landet.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Vikingeborgen Trelleborg

TV ØST er i gang med en kampagne, der skal vise nogle af de mange smukke, interessante og vigtige steder her i regionen. Den første spot er fra Vikingeborgen Trelleborg her i Slagelse, hvor vikingetiden kan opleves på tætteste hold. Trelleborg er den bedst bevarede ringborg i Danmark, og borgen blev opført omkring år 980, mens Harald Blåtand var konge. Produceret af Soulfish ApS for TV ØST

Slået op af Slagelse News i Mandag den 19. marts 2018

Trelleborgene – de andre trelleborge blev pløjet ned

Vi ved ikke med sikkerhed, hvilken rækkefølge ringborgene blev bygget i.

Trelleborg ved Slagelse var den første, der blev opdaget, så den har givet navn til typen af borge. De er alle forskellige.

Særligt trelleborgen i Trelleborg i Skåne stikker ud og er måske den tidligste. Den har en anden type voldgrav, og dens ringmur er en skæv cirkel, og portene er løseligt placeret i verdenshjørnerne.

De andre trelleborge (Slagelse, Fyrkat, Aggesborg, Nonnebakken og Borgring) er helt, nærmest imponerende, cirkelrunde. De har alle fire porte, placeret i verdenshjørnerne, men kun få graders afvigelse. Deres arkitekt har været en vis mand, der kunne udstikke de præcise retninger.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Model af Trelleborg ved Slagelse omkring år 980. (Foto: Jesper Nielsen).

Af vikingeborgene kender vi dog Trelleborg ved Slagelse bedst, da stedet nærmest blev efterladt intakt, og man har ikke dyrket intensivt landbrug på stedet.

De andre borge, der lå på landet, blev stort set pløjet ned, og kun skygger i landskabet og efterladte stednavne har gjort, at de blev fundet igen.

En borg bliver til – 8.000 granvoksne egetræer blev fældet

Projektet, der skulle blive til Trelleborg, var enormt.

For at udjævne terrænet, måtte man fylde 8.000 m³ jord på sydsiden af bakken.

Voldene blev fremstillet af græstørv fra et areal, der svarede til hele engen langs Tude Å, fra kysten til borgen. Det svarer til 130 fodboldbaner.

3.000 m³ marksten blev brugt til portene. 18.000 m³ jord blev brugt til voldene.

Og så var der de 8.000 granvoksne egetræer, der blev fældet og brugt til huse, hytter, gader og palisader.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Hvor resterne af træstolper blev fundet, fyldte man op med cement. (Foto: Jesper Nielsen).

Altsammen frugten af et ukendt antal arbejderes slid, udført med simple redskaber: Skovle, spande, slæder og kærrer. Lad os ikke glemme forplejning, som kvinder og børn stod for. Og lad os heller ikke glemme de, som ikke havde noget valg, nemlig trællene.

Det er et vidnesbyrd om kongens magt, at han ikke alene havde midler til at betale for det hele, men også evne til at beordre opgaven til alle disse mennesker.

Og det var kun den ene af ringborgene, og ikke engang den største. Aggersborg var dobbelt så stor.

En kig indenfor – et imponerende bygningsværk ved Tude Å

Trelleborg ved Slagelse er stadig et imponerende bygningsværk, men kun en mindelse om tidligere storhed. En fremmed rejsende i vikingetiden måtte blive målløs, da borgen dukkede op efter sejlads op ad Tude Å.

9 meter høje ydermure, palisader, med en vandfyldt, 5 mand bred voldgrav foran. Røgen fra de 16 store huse indenfor må have steget i vejret på en stille dag og kunne ses vidt omkring. Måske kunne man høre larm fra træning, eller fra tilrejsende købmænd, der højlydt falbød varer.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Rekonstruktion af vikingehus ved Fyrkat ved Hobro. Der er også en rekonstruktion ved Trelleborg ved Slagelse, men den er bygget på grundlag af en forkert teori. (Foto: CC BY-SA 3.0, Link).

Der har været en livlig trafik, da åen var handelsruten ind i landet. Måske kom folk også indefra landet ud til borgen med fødevarer, via Tude og Vårby Å.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Model af langhusene i borgen. (Foto: Jesper Nielsen).

Man kom ind i borgen via de overdækkede porte, hvor vagter måske sad og kedede sig. Der var to hovedgader, der mødtes i et kryds i midten af borgen. Der var således fire kvarterer med hver deres “gårdsplads”, som måske har været arbejdsplads for husholdningerne. Mere larm og virken.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Voldens opbygning. Bemærk vikingen ved toppen af palisaden. (Foto: Jesper Nielsen).

Uden for borgen, mod landet, var en forborg med egen vold. Her var også en gravplads, hvor stedets beboere blev begravet. Der er både fattige kristne grave og hedenske med gravgods.

Religionerne har levet side om side i borgen, og sætter spørgsmål ved Haralds påstand, at han havde gjort danerne kristne. Åbenbart ikke alle danerne.

Kaserner eller ambassader – et ubehageligt minde bliver glemt

Formålet med vikingeborgene er dog ikke helt afklaret.

Var det kaserner, hvor våbenføre mænd kunne rykke ud, hvis der opstod problemer? Var det “kulturcentre”, der skulle formidle kongens vision om Danmark og kristendommen.

Måske var det mere som “politistationer”, der skulle fungere som kongens hånd ved indsamling af skat og ellers holde befolkningen knægtet.

Der er også teorier om, at det skulle være prestigeprojekter, som man kunne vise frem til lokale eller udenlandske herskere. En demonstration af kongens magt, så de ikke skulle komme for godt igang.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Indenfor i et af husene på Trelleborg ved Slagelse. (Foto: Jesper Nielsen).

Hvis de skulle imponere folk, må man sige, at det mislykkedes. Borgene er stort set blevet glemt, og ingen samtidige eller senere historieskrivere nævner dem med så meget som ét ord.

Det eneste, der er efterladt er navnet, der går igen to steder, i Danmark ved Slagelse og i Skåne: “Trelleborg”.

En træl var en slave i vikingetiden, men også det, som en træl gjorde, nemlig arbejdede hårdt. Var borgen så “trællenes borg”, eller “borgen hvor man trællede”? Eller måske “borgen, der gjorde danskerne til trælle”?

At borgene blev upopulære kan måske forklare, at de blev glemt. Et minde så ubehageligt, at kun et par stednavne overlevede.

En sidste mulig anvendelse af borgene skal nævnes: Som et desperat forsøg på at knægte et oprør! Harald blev nemlig mødt af hans egen søn i åben krig.

Mere om det i sidste afsnit af Trelleborgs Mysterier, som er på vej.

Forside for historisk: Slagelse, Korsør og Skælskør.

Øverst: Indenfor i et af husene på Trelleborg ved Slagelse. (Foto: Jesper Nielsen). JN/rk.

Fortæl din mening:

Kommentarer