Trelleborgs mysterier (del 1)

Læsetid: 8 min.

Slagelse.Info – Trelleborg i Slagelse er en vikingeborg, og mange kæder vikinger og vikingeskibe sammen, men hvordan kom vikingeskibene ind til Trelleborg? Dette er første del af mysteriet om Trelleborg.

Vestsjælland så meget anderledes ud i bondestenalderen, hvor Trelleborgbakken lå for enden af en lang fjord.

Øverste billede viser Trelleborg set sydfra over Vårby Å. Borgen ligger på en lille bakke mellem de to åer. (Foto: Jesper Nielsen).

Temperaturen nåede det højeste niveau, der har været i Danmark, og langsomt faldt temperaturen, og vandstanden i verdenshavet, til vores niveau.

Tude Å ved dens nuværenede forløb ved Næsby Strand. (Foto: Jesper Nielsen).

Før borgen – er Trelleborg den placeret på en tilfældig mark?

Trelleborg er et verdenskendt mindesmærke i Slagelse Kommune, og den viden, som vi har fået fra udgravninger på stedet, har haft uvurderlig betydning for vores forståelse af vikingetiden.

Men det er ikke hele historien om stedet.

Tilsyneladende er Trelleborg placeret lidt tilfældigt på en mark, langt fra alting, hvis man kigger på et kort. Der er ikke umiddelbart nogen grund til, at vikingerne opførte deres borg lige dér.

Åerne Vårby Å og Tude Å løber sammen ved Trelleborg og skaber en bred dal, der i dag er eng og marsk. (Foto: Google Maps / Illustration: Jesper Nielsen).

Men hvis man skruer tiden tilbage til de tidligste tider i landet, der skulle blive Danmark, så får man et helt andet billede, og et lokalt vidnesbyrd om et helt andet samfund og nogle helt andre idér om, hvordan verden hang sammen.

Bakken ved fjorden – Trelleborgbakken for enden af en lang fjord

Vestsjællands kyst er resultatet af isens arbejde under istiderne. Isen skubbede jorden frem foran sig, og det blev til de stejle bakker og åse, vi kender fra området. Et eksempel er Vårby Bakke, der er en israndsbakke, der strækker sig gennem hele kommunen.

Men det var ikke så voldsomt alle steder. Ude ved kysten blev en stribe jord, en “ås”, efterladt af isen. For enden af åsen var der en bakke, og smeltevandet fra isen gravede to vandløb på siderne af åsen. Det er de to åer, Vårby og Tude Å.

Tude Å umiddelbart nedenfor Trelleborg. Masser af plads til selv større vikingeskibe. (Foto: Jesper Nielsen).

Bakken for enden af åsen var dér vikingerne byggede Trelleborg. Dog varede det længe, inden vi kom dertil.

De første mennesker, der blev i landet, bosatte sig ved kysterne og fjordene, hvor man kunne fiske og drage på jagt ind i landet. I jægerstenalderen var Danmark en uigennemtrængelig skov, og kun bopladser ved kysten blev ryddet.

Det ændrede sig i bondestenalderen, hvor landbruget nødvendiggjorde, at man ryddede store områder for træer, for at kunne dyrke jorden.

På det tidspunkt så Vestsjælland meget anderledes ud, og Trelleborgbakken lå for enden af en lang fjord.

Vandets udbredelse i slutningen af stenalderen, op til jernalderen. (Foto: Google Maps / Illustration: Jesper Nielsen).

Grundene til, at der var så meget vand, er to:

  1. For det første var det varmere. Man snakker om “subboreal tid”, som er en periode fra år 3900 til år 500 før vor tidsregning, hvilket vil sige fra bondestenalderen til slutningen af bronzealderen. I starten af denne periode nåede temperaturen det højeste niveau, der har været i Danmark, og langsomt faldt temperaturen, og vandstanden i verdenshavet, til vores niveau, omtrent da jernalderen begyndte.
  2. Den anden grund er, at landet har hævet sig efter sidste istid. Den nogle steder kilometer høje is trykkede undergrunden ned, og efter isen forsvandt, “vippede” jorden tilbage. Vippepunktet i Danmark ligger i en line fra Falster over Fyn til Ringkøbing. Det drejer sig om en 1½ meter ved Tude Å. Dog mindre siden bronzealderen.

Men den lange fjord ind i landet var et perfekt bosted for stenalderfolket.

Læs også: Havnebyen Slagelse – købstaden med de mange havne.

Arkæologer har, under borgen, fundet spor af stenalder-begravelser ved Trelleborg, så der har helt sikkert været folk, der boede langs fjorden. Men det er også alt, som vi kan vide med sikkerhed.

Hvordan deres bopladser så ud, hvad der foregik på bakken, og om det var et helligsted som mange andre bakker, er det første mysterium om Trelleborg.

Guder og guld – ingen spor fra bronzealderen på borgen

Tiderne skiftede, og metallernes tid kom. Bronzealderen betød en øget handel med omverdenen. Fra bronzealderen stammer også de store fund fra Boeslunde og Solvognen fra Odsherred.

Læs også: Boeslunde – Danmarkshistorie i landsbyformat (del 1).

Fra bronzealderen er der ikke fundet spor på selve borgen, men der er fundet masser af småsager i omegnen såsom i Hejninge. Hvis der har været bebyggelse på Trelleborg, så har vikingernes anlægsarbejde gemt sporene godt. “Hejninge” er desuden et bronzealderbynavn.

Det er underligt. Stedet er tydeligvis benyttet både i stenalderen og jernalderen, og at det skulle havde været forladt i et par tusind år, en naturhavn med et stort opland, lyder ikke realistisk.

Måske ligger det gemt under Trelleborgs volde, måske under engene ved åerne, men der må næsten have været en handelshavn eller en lille by hér. Hvor bronzealderens Trelleborg blev af er også et mysterium.

Jernalderen fulgte bronzealderen og tiderne blev fattigere. I hvert fald tynder det gevaldigt ud i guldfund. Grunden er nok det ændrede klima efter subborealtiden.

Trods køligere vejr steg befolkningstallet, og mange af de nuværende byer og bynavne stammer fra den tid. Byer, der ender på -sted (for eksempel Ringsted), -lev (Vemmelev) og -um (Farum) er alle navngivet i jernalderen.

Byerne begyndte at blive arbejdspladser med specialiserede erhverv. De første håndværkere, arbejdere, der kun udfører én type arbejde, dukker op i byerne, og handel er nu også et levebrød i sig selv.

Det er også tiden, hvor der igen findes levn på Trelleborgbakken, hvilket styrker en teori om, at vikingeborgen er bygget ovenpå en tidligere benyttet by eller konstruktion.

Men det virkeligt fældende bevis for, at stedet var vigtigt i jernalderen, kommer ikke fra selve borgbakken, men lidt nede af Tude Å, ved Møllesøen.

Møllesøen, der er mose i dag. Her var en større sø (havn?) i jernalderen. (Foto: Jesper Nielsen).

Her blev i 200-tallet, i jernalderen, opført en dæmning, tværs over ådalens vådområder.

Jernalder-dæmningen over ådalen (markeret i rødt) ved Møllesøen. (Foto: Google Maps / Illustration: Jesper Nielsen).

Om det var for at inddæmme åen, for derved at lave en større havn, eller for at forbedre et vadested over åmosen er svært at sige. Den har været benyttet som vadested – vejen dertil hedder “Vejlsagervej”, og en “vejle” er et andet ord for vadested.

Dæmningen, som den fremstår i dag. (Foto: Jesper Nielsen).

Under alle omstændigheder er det et større projekt, der har krævet masser af arbejdskraft, og som sikkert har været et projekt for en lokal høvding eller konge. Om det har været i Hejninge eller ligefrem på Trelleborg, han har siddet, ved man ikke.

Byen ved Trelleborg har dog levet et forholdsvist stille liv, som først blev sat på den anden ende i vikingetiden, da en vis Harald fra jyske Jelling fik magten over hele Danmark.

Men det er en historie i sig selv. Det fortæller jeg om i næste artikel.

Læs videre: Trelleborgs mysterier (del 2).

Forside for historisk: Slagelse, Korsør og Skælskør.

Øverst: Trelleborg set sydfra over Vårby Å. Borgen ligger på en lille bakke mellem de to åer. (Foto: Jesper Nielsen). JN/rk.

Fortæl din mening:

Kommentarer