Slagelse.News – »De kæmper mod en overlegen fjende med lette våben og selv på det her tidspunkt, må tyskerne indsætte taktisk luftstøtte for at bryde den danske modstand. Den danske hær kæmpede indædt og aggressivt den 9. april, hvilket er en pointe, der er gået tabt i historien,« slår en seniorforsker fast.
To instruktionsfilm til genindkaldte værnepligtige fra 1939 giver et indblik i, hvordan de danske soldater kæmpede mod tyskerne i Sønderjylland 9. april 1940. Det skriver Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse.
Læs også: Slagelse (og Korsør) blev besat den 9. april 1940.
Sådan kunne det også have set ud, da Vårby Bakke uden for Slagelse blev besat af tyskerne for 80 år siden kl. 06.16.
Hæren havde den ene arm båndet på ryggen
I anledning af at det i dag er 80 år siden, at Danmark blev invaderet af Nazityskland den 9. april 1940, publicerer Forsvaret to instruktionsfilm fra 1939. De er instrueret af Theodor Christensen og filmet af Ingolf Boisen.
Filmene har titlerne “forsvaret” og “angrebet”, men det er “angrebet”, der bedst illustrerer, hvordan danskere kæmpede den 9. april 1940. Det skyldes, at de danske soldater her kæmper på en bar mark uden forberedte stillinger af nogen art.
Sådan var forholdene også den 9. april 1940, fordi regeringen havde afslået Hærens anmodning om at få lov at grave kampstillinger.
»Den danske hær kæmpede om morgenen den 9. april 1940 med den ene arm båndet på ryggen, fordi man simpelt hen fra politisk hold ikke har fået lov til at foretage de nødvendige forberedelser, der skulle til, hvis man skulle føre et effektivt neutralitetsforsvar,« siger seniorforsker Steen Andersen fra Rigsarkivet, som har set de to film.
Mens han ser på en sekvens med fire danske infanterister, der er bevæbnet med gevær og et let maskingevær, mens de kryber frem på en bar mark, forklarer han:
»De ligger i en fuldstændig udsat position. De kan blive beskudt fra alle sider. Det man skal tænke på, er at de tyske hærenheder, der rykker frem i første omgang, havde opklaringsenheder med maskinkanoner i front. Så de danske soldater er både blevet beskudt med 20 mm ammunition og maskingeværer, så de har været udsat for en ekstrem ildpåvirkning.«
Senere indsatte tyskerne også kampvogne og taktisk luftstøtte, mens de tungeste våben, som danskerne tog i brug, var en 20 mm maskinkanon og en 37 mm panserværnskanon.
Læs også: Besættelsen af Korsør og Slagelse den 9. april 1940.
16 danske soldater og grænsegendarmer blev dræbt og 23 såret i kampene 9. april 1940. Der blev ikke løsnet et eneste skud under besættelsen af det nuværende Slagelse Kommune.
De danske soldater i Sønderjylland gjorde det godt
Set i lyset af de kæmpende enheders vanskelige betingelser, mener Steen Andersen, at de få danske soldater, der var i kamp i Sønderjylland om morgenen den 9. april 1940, gjorde en god indsats.
»De kæmper mod en overlegen fjende med lette våben og selv på det her tidspunkt, må tyskerne indsætte taktisk luftstøtte for at bryde den danske modstand. Den danske hær kæmpede indædt og aggressivt den 9. april, hvilket er en pointe, der er gået tabt i historien,« slår Steen Andersen fast.
Han har for nylig udgivet bogen “Der er intet foruroligende for Danmark”, om hele forløbet før og efter den 9. april 1940.
Her kan du se seniorforsker Steen Andersen kommentere de to instruktionsfilm fra 1939. Theodoor Christensen instruerede i alt fire af disse film, hvor vi publicerer de to mest interessante i dag, mens de to andre blev publiceret sidste år.
Læs også: Lokalhistorie i Slagelse, Korsør og Skælskør.
Øverst: I den 15 minutter lange film “forsvaret” ser man de danske soldater, der kæmper fra feltbefæstede stillinger med ildstøtte fra artilleri. Sådan ville hæren gerne have kæmpet, hvis den havde fået lov af den danske regering. (Foto: Forsvarskommandoen). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.