En ikke-vestlig efterkommer koster 27.000 kroner om året

Opdateret den

Læsetid: 5 min.

En person af dansk oprindelse koster 1.000 kroner om året, mens en efterkommer fra et ikke-vestligt land koster 27.000 kroner om året. En ikke-vestlig indvandrer koster ligefrem 35.000 kroner om året.

En ny fremskrivning fra Finansministeriet frem til år 2100 viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indebærer en varig nettoudgift for de offentlige finanser på 33 milliarder kroner årligt. Det skyldes i høj grad en lav beskæftigelsesgrad.

I analysen følges indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser over et fuldt livsforløb. Det gøres ved at følge én generation (generation 2018) over et helt liv. Derved opnås en større sammenlignelighed mellem herkomstgrupperne.

Årligt nettobidrag for en gennemsnitlig person per leveår (generation 2018):

  • Ikke-vestlige indvandrere indebærer i gennemsnit en nettoudgift på 35.000 kroner per leveår over hele livet.
  • Ikke-vestlige efterkommere indebærer i gennemsnit en nettoudgift på 27.000 kroner per leveår.
  • Indvandrere fra vestlige lande indebærer i gennemsnit en nettoindtægt på 31.000 kroner per leveår over hele livet.
  • En person af dansk oprindelse vil i gennemsnit indebære en årlig nettoudgift på knap 1.000 kroner over et helt liv.

Analysens konklusioner er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed.

Det skal i øvrigt bemærkes, at Slagelse Kommune er blandt landets bedste kommuner til at få flygtninge i arbejde. Det er ikke alle indvandrere, som er flygtninge. En indvandrer kan for eksempel være familiesammenført med en flygtning.

»Vi møder flygtningene med høje forventninger, og det smitter af på deres tro på, at de kommer i arbejde. Vores succes skyldes i høj grad det gode samarbejde med private virksomheder, som er parate til at tage flygtninge ind i praktik og løntilskud og efterfølgende ansætte dem på almindelige vilkår,« oplyste Helle Sofie Dedenroth Larsen, leder af Integration og Netværk, sidste år.

Læs også: Slagelse topper med jobs til flygtninge

Potentiale i at øge ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse

Finansministeriet har med denne analyse fremskrevet befolkningsgruppers nettobidrag til de offentlige finanser for første gang. Det vil sige forskellen mellem alle offentlige indtægter og udgifter, som en given befolkningsgruppe bidrager med.

Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere indebærer en varig udgift på de offentlige finanser på 33 milliarder kroner per år (målt i 2018-niveau). Til sammenligning indebærer vestlige indvandrere og deres efterkommere en varig nettoindtægt på 14 milliarder kroner per år. Personer med dansk oprindelse indebærer en varig nettoindtægt på 46 milliarder kroner per år.

At ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i gennemsnit indebærer en nettoudgift, afspejler helt overvejende, at gruppen i gennemsnit har en relativt lav beskæftigelsesgrad og lønindkomst og derfor i højere grad modtager offentlige overførsler og betaler mindre i skatter og afgifter.

De årlige nettoudgifter forbundet med ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er forholdsvist stabile i fremskrivningsperioden, selvom deres demografiske profil ændrer sig.

Der er både øgede indtægter som følge af, at flere ikke-vestlige efterkommere bliver repræsenteret i den erhvervsaktive alder, men samtidig også øgede udgifter, fordi flere ikke-vestlige indvandrere overgår til folkepension gennem fremskrivningsperioden.

Finansminister Kristian Jensen (V) siger:

»Den indvandring, vi har oplevet fra ikke-vestlige lande, koster vores samfund penge, og sådan vil det blive ved at være i mange år frem. Det er vigtigt at se realiteterne i øjnene. Den eneste måde at bidrage til den danske samfundsøkonomi består i at arbejde,« siger han og fortsætter:

»Alt for mange ikke-vestlige indvandrere er uden beskæftigelse og modtager overførselsindkomst. Jeg kan konstatere, at der er et stort potentiale i at øge ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse. Mulighederne for at få et job er gode netop nu, hvor mange virksomheder efterlyser flere medarbejdere,« fortsætter han, hvorpå han konstaterer:

»Reduceres forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer af ikke-vestlig oprindelse til jævnaldrende personer af dansk oprindelse med 20 procent, vil den varige nettoudgift til ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere på 33 milliarder kroner per år reduceres med 6 milliarder kroner, og gruppen vil således indebære en varig nettoudgift på 27 milliarder kroner.«

Kilde: Finansministeriet

I 2018 er der i alt 784.000 indvandrere og efterkommere i Danmark svarende til omkring 14 pct. af den samlede befolkning. I befolkningsfremskrivningen vil dette stige til 1.475.000 personer i 2080 svarende til ca. 22 pct. af den samlede befolkning. Det er navnlig andelen af efterkommere, der øges i fremskrivningen, mens der kun er en mindre vækst i andelen af indvandrere.

Læs også: Familieboliger i ghettoer skal nedbringes til højst 40%


Genrefoto: gentlegiant27153 / Pixabay

Fortæl din mening:

Kommentarer

Del denne artikel: