800 år før vor tidsregning kommer en flok mennesker med to lurblæsere forrest. Flokken går ned til en lille sø i Boeslunde, hvor lurblæserne smider deres instrumenter i vandet.
Man ved ikke, hvad der er sket. Måske har folk valfartet til Borgbjerg fra hele oplandet, måske fra hele Sjælland. De guldsager, som man finder i Boeslunde behøver ikke være de lokales offergaver.
Læs også: Tårnborg og magten i Danmark (del 1).
Landsbyen i midten – hvor de trak guld op af jorden
Mellem Skælskør og Korsør ligger en større landsby kaldet Boeslunde. De fleste, der kommer til byen, er på vej andetsteds hen.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Det første, som man ser på vejen, er kirken, der er meget stor af en landsbykirke at være, og som kan ses viden om. Måske stopper man ved købmanden, handler lidt og får tanket op, men byen i sig selv er ikke et mål for ret mange. Det er lidt synd, da der er masser af historie bag den lille soveby.
Her har rigmænd levet et ødselt liv, mens præster har frelst mange sjæle. Her er plyndringsmænd gået i land og er blevet slået tilbage. Her har man bogstaveligt talt trukket guld op af jorden!
Men lad os starte ved begyndelsen.
Helligdommen – hvor præsterne smed lurerne i søen
Lad os skrue tiden tilbage til omkring 800 før vor tidsregning, i den yngre bronzealder. Der er ikke megen by på stedet, og slet ingen kirke. Men der er noget andet: En stor høj ligger omtrent dér, hvor kirken kommer til at ligge.
Højen kommer senere til at hedde Borgbjerg. Det er en underlig fremtrædende høj, der ligger ovenpå et i forvejen højt område. Man kan se denne høj i miles omkreds, i silhouette mod himlen.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Naturligvis er den guddommelig, det vil enhver bronzealder-dansker mene. Der er da også et lille tempel eller en helligdom på toppen, og et ofringssted for foden.
For foden af højen går en flok i procession, med to lurblæsere forrest. Der er præster eller præstinder bag dem, efterfulgt af mænd og kvinder, alle i deres bedste tøj. Lurblæserne laver larm, musik kan man dårligt kalde det, imens flokken går ned til en lille sø eller mose.
Der smider lurblæserne deres instrumenter i vandet.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Idéen kan synes underlig i dag, men dengang var man sikker på, at man måtte betale, hvis man skulle være gode venner med de over- og underjordiske magter. En bronzelur har været afsindigt bekosteligt at fremstille.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Alene bronzen har været så værdifuld, at det sikkert ikke har været en enkelt person, der har betalt. Dertil kommer støbning, smedning og udsmykning, nok et årsværk af arbejde.
Men folkene fra Boeslunde har haft overskud.
Guldet – en bondekone pløjede guld op af marken
De to lure blev fundet igen i 1838 da mosen skulle oprenses. Det blev startskuddet til en bunke af fund, der stadig kommer af og til, og bliver ved med at forbløffe.
I området omkring Boeslunde er der blevet fundet så meget guld, at landsbyen er blevet verdensberømt. Det første guldfund blev gjort af en bondekone, der gik og pløjede på Borgbjerg, og fik pløjet et guldkar op.
En hurtig undersøgelse resulterede i at et andet kar også blev fundet. Den lokale skolelærer fik arrangeret, at fundene blev overdraget myndighederne. I 1892 pløjer en anden bonde på nordsiden af højen og finder et tredie kar.
Og således er det gået siden da. Der går nogle år, og så kommer der nyt om at der igen er fundet guld i Boeslunde. Guldringe, guldarmbånd, det ene fund efter det andet.
Senest i 2015, hvor over 2000 små guldspiraler blev fundet i en mark tæt på landsbyen.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Der har været nogle rigtigt velhavende mennesker, der boet i området. Måske har de været rige på grund af handel, det er nok sandsynligt. Boeslunde ligger forholdsvist tæt på stranden ved Espe mod sydvest, hvilket sikkert har været en landingsplads.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Måske har de tjent penge på den hellige bakke. Det er uhørt at folk igennem historien er blevet rige af religion.
Måske er folk ligefrem valfartet til Borgbjerg fra hele oplandet, måske hele Sjælland. De guldsager, som man finder, behøver ikke være de lokales offergaver.
Boeslunde og Borgbjerg har i så fald været at sammenligne med andre store religiøse centre fra Norden, som Jelling i Jylland og Uppsala i Sverige i Vikingetiden.
Det, som vi ved om Bronzealderens religiøse liv, er baseret på andre kulturer, der kunne minde om det vi havde i Danmark, og så en god portion kvalificerede gæt. Der er ingen skriftlige kilder.
Hvorfor er Boeslunde ikke en stor provinsby i dag? Mere om det i anden del.
Læs videre: Boeslunde – Danmarkshistorie i Landsbyformat (del 2).
Forside for historisk: Slagelse, Korsør og Skælskør.
Øverst: Man fandt man over 2.000 små guldspiraler ved Neble, en lille landsby, der er vokset sammen med Boeslunde. (Foto: Jesper Nielsen). JN/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.