Politiet søger vidner til seriehærværk i Korsør

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Korsor.News – Ukendte gerningsmænd har spraymalet på døre, cykler og biler omkring Mathiesensvej i Korsør Sydby.

Natten til torsdag den 8. august fra omkring kl. 00.00 til kl. 01.15 er der blevet begået seriehærværk i området omkring Mathiesensvej i Korsør Sydby.

Hærværk på foreløbigt fem forskellige adresser

Et antal ukendte gerningsmænd har udøvet hærværk på foreløbigt fem forskellige adresser, hvor der med spraymaling er blevet malet på døre, cykler og biler.

Dertil kommer, at der opstod brand i en overdækket terrasse. Familien på sidstnævnte adresse var ikke hjemme, så ingen har været i fare.

Efterlyser hjælp fra borgerne til opklaringsarbejdet

Politiet har brug for offentlighedens hjælp til opklaringsarbejdet. Borgere, der har været i området i det pågældende tidsrum, der ved hvem gerningsmændene er, eller der har set personer, som har opført sig mistænkeligt, kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.