Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Korsor.Info – Det startede med jernbanefærger, men danskerne fik biler, bilfærgerne kom, og det blev også nødvendigt med motorvej fra Vemmelev til Halsskov. Broen kom, og færgerne med den dyre og dårlige kaffe forsvandt. I dag står der tre gule containere.
Storebæltsforbindelsen har været et politisk emne siden 1858, men det startede med jernbanefærgerne i slutningen af 18-hundredetallet, indtil bilfærgerne kom.
En havneby giver op – lange bilkøer lukker byen ned
Korsør har været overfartssted til Fyn lige siden middelalderen. Herfra har høj og lav måtte forbi, hvis de rejste med køretøj, om det så var oksekærre, tog eller bil.
Dampmaskinen blev opfundet, og De Danske Statsbaner blev sat til at drive jernbanefærger, der kunne transportere rejsende i tog over bæltet. I Korsør blev der bygget en færgehavn for togfærgerne, og fra slutningen af 18-hundredetallet til midten af 1950’erne var det den eneste mulighed for de rejsende, med mindre man selv havde en båd.
I moderne tider, efter Anden Verdenskrig, opstod der dog et problem. Folk var blevet mere rejselystne, da de havde fået penge mellem hænderne. Så mange penge, at de fik råd til en bil.
Bilerne fik i begyndelsen lov at tage med statsbanernes færger fra Korsør Færgehavn, og der blev senere bygget færger, der kunne transportere både tog og biler, og til sidst måtte der bygges rene bilfærger.
Problemet var, at hverken Korsør eller Nyborg var specielt bilvenlige. Begge byer var gamle, organisk udviklede byer med små gader. Korsør havde tilmed en bro, der flittigt gik op. Det betød, at der tit var lange bilkøer, og på de store udrejsedage kunne trafikken lukke byen.
Der måtte gøres noget.
Danmarks næstældste motorvej: Vemmelev-Halsskov
Løsningen var noget nyt: En motorvej.
Motorvejen nord for Korsør blev ikke den første, men næsten. Den første del af Helsingørmotorvejen fra København nordpå kom først i 1956, og vejen på Halsskov blev åbnet i 1957.
En vej, reserveret til biler og lastbiler, førte helt ud på spidsen af Sjælland, hvor man lavede en helt ny havn, Halsskov Færgehavn, kun for privatbilister og vejtransport.
Dog kun fra Vemmelev til Halsskov. Vejen skulle senere videreføres til Slagelse, og til sidst til Ringsted, så man nu kunne køre på motorvej fra hovedstaden til færgerne i Halsskov.
Rosenrød nostalgi: »Færgen er i havn om få minutter«
Hele området ved Halsskov Færgehavn var bygget med privatbilisme for øje.
Her var et stort opmarch-område, hvor de ventende kunne forlade bilen, og gå til service-centret, hvor der fandtes pølsevogn og kiosk. Eller man kunne få sig en snak med medtraffikanterne, mens familien strakte ben.
For dem, med ekstra tid, kunne man også besøge restauranten “Perlen”, som blev lidt af et udflugtsmål.
Færgehavnen blev også en pænt stor arbejdsplads for korsoranerne.
Det er for mange forbundet med en god portion nostalgi at se tilbage på dengang. Det var ligesom altid sommer, og alle hyggede sig og havde god tid. Kaffen ombord på færgerne var dyr og dårlig, men så kunne man jo grine lidt af det.
Og allerede før begyndelsen på færgefarten var der dem, der havde tanker om overfartens endeligt.
Man kunne fodre måger med pølsebrød, og slikke sol på dækket. Det var, synes man, en tid med mere tid til det hele – indtil det lød fra højtalerne: »Færgen er i havn om få minutter.«
Fra 1957 til 1998 var det dog en sur nødvendighed. Man kunne let komme til at bruge et par timer på at komme over Storebælt. Og solen skinnede ikke altid, uanset det rosenrøde bakspejl. Det var en obligatorisk rasteplads på godt og ondt.
Broen kom efter 140 år – Halsskov Færgehavn blev glemt
En fast forbindelse over Storebælt har været vendt politisk siden 1858, men det var først, da Lillebæltsbroen blev bygget, at det blev anset som teknisk muligt. Det eneste, der skulle til, var politisk vilje og en god pose penge.
Det blev da også Danmarks største og dyreste byggeprojekt, da den faste storebæltsforbindelse stod helt færdig i 1998. Inden da havde der været planer, som var blevet skrinlagt, undersøgelser, der ikke førte til noget og kommissioner, betænkninger og lovforslag. Men i 1986 blev den endelige lov vedtaget.
I 1997 kørte det første tog under bæltet. Fra politisk side havde man besluttet, at jernbanen skulle have et forspring, så broen åbnede først året efter i 1998.
1998, den 14. juni kl 22.15, sejlede færgen M/F Arveprins Knud den sidste DSB-tur mod Halsskov. Lidt senere ankom den sidste færge fra Vognmandsruten til Korsør Havn. Dermed var det slut med bilfærgerne over Storebælt.
Halsskov Færgehavn blev stort set glemt. De bygninger, der var tilbage, blev revet ned og det meste af asfalten blev fjernet. Området blev brugt som opbevaringsplads for genbrugsbygningsmaterialer og skrot.
Læs (se) også: Ældre billeder af færger i Halsskov Færgehavn.
Vandsportscenter med problemer – råddent kajanlæg
Tiden gik, og der kom en kommunesammenlægning. Korsør, Hashøj, Skælskør og Slagelse kommuner blev til én kommune. Den nye store kommune arvede problemet med den efterhånden pinlige skrotbunke på Halsskov Rev.
Det blev besluttet at udnytte den attraktive beliggenhed til at åbne et temmeligt ambitiøst vandsportscenter på og omkring de gamle moler og havneanlæg. Alle former for vand- og strandsport skulle have faciliteter, og der skulle beboelse på området.
Desværre løb projektet ind i en lidt for stor hurdle: Dykkere fandt ud af, at kajanlægget var gennemrådnet på grund af manglende vedligeholdelse, siden havnen lukkede i 1998.
Læs også: Millioner til vandsportscentret i Halsskov Færgehavn.
Hele projektet blev erklæret aflyst.
Måske er der håb for færgehavnen – og for korsoranerne
Ingeniørerne bag projektet var dog hurtige til at komme med et alternativ: Nu skal de gamle lejer fyldes op, og resten af havnen støttes af stendiger.
Eksisterende beton skal rives ned til det solide fundament, og ny beton skal støbes ovenpå. Der skal dumpes sand i havnen, så bunden bliver jævn og fin, og anoder (som forhindrer nedbrydelse) fæstnes til betonen.
Måske er der håb for færgehavnen. Måske får korsoranerne virkeligt et sted, som kan tiltrække gæster, og dermed jobs og penge til byen. Hele området har brug for optimisme, og efter 20 år med nedgangstider er optimisme svær at finde frem.
I mellemtiden er området interessant at besøge. Der er god mulighed for gåture, der er parkeringspladser nok, og på en klar dag ser fremtiden lys ud.
Forside for historisk: Slagelse, Korsør og Skælskør.
Øverst: Vandsportscentret i Halsskov Færgehavn. (Foto: Jesper Nielsen). JN/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.