Korsor.Info – En læser har sendt nogle ældre billeder af den gamle Halsskov Færgehavn. Det sker i forlængelse af den historiske artikel: “Halsskov Færgehavn – nostalgiens venteplads”.
Jesper Nielsen har skrevet flere historiske artikler, herunder “Halsskov Færgehavn – nostalgiens venteplads“, og i den forbindelse har en af vores læsere, Kristian Jensen, sendt nogle billeder fra den gamle Halsskov Færgehavn.
Billeder af bilfærger ved færgelejet og oplæggerlejet
Der er blandt andet billeder af bilfærger på vel til eller ved færgelejet i Halsskov, af færger ved oplæggerlejet og af Restaurant Perlen, som lå ved opmarch-området ved færgehavnsområdet på Skovbrynet på Halsskov.
Billederne er taget af Kristian Jensen, mens han var aktiv med kamera og mørkekammer i perioden omkring 1977-1985. Der er ingen præcis datering.
Den historiske artikel om Halsskov Færgehavn
I moderne tider, efter Anden Verdenskrig, opstod der et problem omkring togfærgerne i Korsør Havn. Folk var blevet mere rejselystne, da de havde fået penge mellem hænderne. Så mange penge, at de fik råd til en bil.
Bilerne fik i begyndelsen lov at tage med statsbanernes færger fra Korsør Færgehavn, og der blev senere bygget færger, der kunne transportere både tog og biler, og til sidst måtte der bygges rene bilfærger og en af Danmarks første motorveje.
Problemet var, at Korsør ikke var specielt bilvenlig. Byen var gammel og havde små gader. Byen havde tillige en bro, der flittigt gik op. Det betød, at der tit var lange bilkøer, og på de store udrejsedage kunne trafikken lukke byen. Der måtte gøres noget. …
Læs videre: Halsskov Færgehavn – nostalgiens venteplads.
Forside for historisk: Slagelse, Korsør og Skælskør.
Øverst: Bilfærge ved broklappen omkring 1977-1985. (Foto og mørkekammer: Kristian Jensen). RK.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.