37 flygtninge til Slagelse Kommune i 2018

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Antallet af asylansøgere i Danmark forbliver lavt, eftersom der kun er ankommet omkring 2.898 i år. Der var ankommet 5.697 på samme tidspunkt sidste år. Det lave antal i 2017 betyder, at Slagelse Kommune kun skal modtage 37 flygtninge via kommunekvoten i 2018.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at der kun er ankommet 2.898 asylansøgere i år, hvoraf de 281 ankom i oktober måned. Dog kan der forekomme efterregistreringer.

Tidligere på året har Udlændingestyrelsen oplyst, at landstallet for flygtninge, der skal fordeles blandt kommunerne i Danmark i 2018, skønsmæssigt er fastsat til 3.000 personer. Heraf skal Slagelse Kommune modtage 37 flygtninge i 2018. Dertil kommer familiesammenføringer med flygtninge, som var på 64 personer i 2016.

“Jeg er glad for, at færre mennesker benytter sig af kriminelle menneskesmuglere og sætter deres liv på spil ved at tage den farlige vej tværs over Middelhavet for at komme til Europa og i sidste ende Danmark”, udtaler udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Hun fortæller også, at de lave asyltal bekræfter hende i, at regeringen skal fortsætte den stramme, konsekvente og realistiske udlændingepolitik.

Modelfoto (arkiv): M Nota / Freeimages

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *