Udredning af et mørkt kapitel i Danmarkshistorien

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Zand.News – De forhold, som mange blev udsat for, mens de var i statens varetægt i det 20. århundrede, beskrives som et mørkt kapitel. Det drejer sig blandt andet om tidligere anbragte på De Kellerske Anstalter på Sprogø ved Korsør.

Nu starter en udredning, som skal afdække de svigt og overgreb, som børn, unge og voksne kan have været udsat for under sær- og åndssvageforsorgens institutioner under statens varetægt i perioden 1933-1980.

Udredningen sker for at få historien frem og vil danne baggrund for beslutningen om en officiel undskyldning fra staten. Det skriver Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Udredningen vil blandt andet inkludere De Kellerske Anstalter på Sprogø ved Korsør og måske også Andervænge i Slagelse.

Et mørkt kapitel i Danmarkshistorien for udsatte borgere

De forhold, som mange udsatte borgere i Danmark blev udsat for, mens de var i den danske stats varetægt i det 20. århundrede, beskrives som et mørkt kapitel i Danmarkshistorien.

Det drejer sig blandt andet om mennesker med handicap, psykisk sygdom og tidligere anbragte på De Kellerske Anstalter på Livø i Limfjorden og på Sprogø i Storebælt ved Korsør.

Læs også: Enhedslisten vil have en redegørelse fra Børn og Unge.

Regeringen fremlægger i dag et kommissorium, der ligger til grund for en udredning, der skal kortlægge, om børn, unge og voksne blev udsat for svigt og overgreb, mens de havde ophold i sær- og åndssvageforsorgens institutioner.

Udredningen ser på perioden fra 1933, da staten med Socialreformen overtog ansvaret for forsorgen og indtil 1980, hvor ansvaret blev udlagt til amter og kommuner.

Formålet med udredningen er at afdække, om staten svigtede sit ansvar.

»Det er et mørkt kapitel i vores historie, som vi har pligt til at kaste lys over. Vi må som samfund ikke lukke øjnene for fejl begået i fortiden, men derimod så må vi lære af dem. Derfor skal fortællingerne frem, uanset hvor ubehagelige de må være,« siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) og fortsætter:

»Udredningen vil fokusere på de svigt og overgreb, som måtte være begået i sær- og åndssvageforsorgens institutioner. Hvis det viser sig, at der er grundlag for, at staten giver en undskyldning, skal den falde.«

Læs også: Ekstra stedfortrædere i udvalget for tvangsanbringelser.

Den historiske udredning skal blandt andet beskrive:

Den historiske kontekst for etablering og udvikling af sær- og åndssvageforsorgen.
De generelle forhold på de institutioner, som var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980 med særligt fokus på tidsperioden 1950-1980.
De berørte målgrupper, som havde ophold i sær- og åndssvageforsorgens institutioner.
De lovgivningsmæssige rammer for sær- og åndssvageforsorgen, herunder en beskrivelse af de fysiske indgreb, som blev udøvet over for målgruppen.

Arkivloven, så tidligere anbragte nemmere kan få adgang

Samtidig med udredningen ændres arkivloven, så for eksempel tidligere anbragte nemmere kan få adgang til arkivoplysninger om deres sag.

Det anslås, at omkring 20.000-30.000 personer var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen, og at omkring halvdelen af disse var anbragt på en institution.

Læs også: Ekstern undersøgelse af det specialiserede børneområde.

Regeringen har besluttet, at udredningen skal fokusere på personer med psykiske handicap, fysiske handicap, epilepsi, psykisk sygdom, voksne udsatte borgere samt tidligere anbragte på Livø i Limfjorden og Sprogø i Storebælt.

Derudover er der mulighed for, at kortlægningen kan identificere flere relevante målgrupper.

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg står for arbejdet med udredningen, som skal afleveres til Social- og Indenrigsministeriet senest den 1. august 2021.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Allan Swart / iStock). PM/rk.