Social ulighed i alle aspekter af kræftforløb

Læsetid: 5 min.

Zand.News – 139 undersøgelser blandt danske kræftpatienter viser, at der er en markant social ulighed i alle aspekter af et kræftforløb.

Langt fra alle kræftpatienter har haft gavn af de mange forbedringer, der er sket på kræftområdet i de seneste 30 år.

Forskere i Kræftens Bekæmpelse gennemgået 139 undersøgelser blandt danske kræftpatienter. Gennemgangen giver et entydigt billede af social ulighed. Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Chokerende, hvor markant og entydigt problemet er

Resultaterne fra de mange undersøgelser er samlet i en hvidbog, som fremlægges på en konference om social ulighed i kræft i Danmark i morgen. Konferencen er arrangeret af Kræftens Bekæmpelse og kræftlægerne i De Multidisciplinære Cancer Grupper.

Hvidbogen viser samlet, at kræftpatienter med kort uddannelse, lav indkomst eller som bor alene, ikke i samme grad som bedre stillede kræftpatienter har gavn af de fremskridt, der er sket både i forebyggelse af kræft, diagnostik og behandling af kræft de seneste 30 år.

»Vi vidste godt, at der er et problem med social ulighed, men det er alligevel chokerende at se, hvor markant og entydigt problemet er i alle aspekter af et kræftforløb. Det kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved,« siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Ulighed i kræftforløbet fra diagnose til overlevelse

Langt de fleste kræftformer rammer hyppigere mennesker med en kort uddannelse, lav indkomst samt personer, der bor alene. Der er social ulighed i forekomsten af de største livsstils- og miljømæssige årsager til kræft, nemlig tobaksrygning og kost.

Der er social ulighed i, hvor fremskreden kræften er, når den bliver opdaget, i hvilken behandling man får, og i chancen for, at man kan vende tilbage til jobbet efter kræft. Og så er der en stor og stigende ulighed i overlevelsen efter kræft.

Blandt alle kræftpatienter, der fik deres kræftdiagnose i 2005-2009, var således kun 53 procent af dem med den laveste indkomst i live efter fem år mod 69 procent af kræftpatienter med den højeste indkomst.

»For alle kræftformer er overlevelsen steget siden slutningen af 1980’erne, og det er jo virkelig godt. Men for nogle kræftformer, blandt andet tyktarmskræft, er det sådan, at de 20 pct. rigeste nu overlever meget bedre, mens de 20 pct. fattigste har haft en langt mere begrænset forbedring i kræftoverlevelsen igennem de sidste 30 år,« siger professor og overlæge Susanne Dalton, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der er medforfatter til hvidbogen.

Forskellige patienter har forskellige behov i et kræftforløb

Susanne Dalton står også i spidsen for det nye Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, som Kræftens Bekæmpelse har etableret med 20 millioner kroner fra Knæk Cancer-indsamlingen 2018.

Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft har sat gang i en række forskningsprojekter, der blandt andet undersøger nye muligheder at organisere sundhedsvæsenet på, så alle patienter passer ind og får opfyldt deres behov for støtte i kræftforløbet.

»Nogle gange handler det om at give nogle patienter noget mere for, at alle i sidste ende får det samme. Rigtig mange patienter kan klare sig selv, og det er fint. Men måske skal man sætte ind med ekstra hjælp til ham, der ikke siger så meget og helst bare vil hjem hurtigst muligt. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi gør det bedst muligt for alle grupper af patienter,« siger Susanne Dalton.

Læs hvidbogen om: Social ulighed i kræft i Danmark.

Eksempler på social ulighed i kræft i Danmark

  • Unge kvinder og mænd, hvis mor havde en lang uddannelse, havde henholdsvis over 1,3 og 3 gange højere odds for at være vaccineret mod HPV i forhold til unge kvinder og mænd med kort uddannelse.
  • Personer med kort uddannelse og lav indkomst diagnosticeres oftere med kræft i et fremskredent stadie. Særligt for livmoderhalskræft, hvoraf en del, men ikke hele uligheden kan forklares af forskelle i screeningsdeltagelse.
  • Personer med lav socioøkonomisk position har oftere andre samtidige sygdomme. Særligt for prostatakræft og kræft i tyk- og endetarm er dette forklaringen på en stor del af den sociale ulighed i overlevelse.
  • Kortuddannede patienter med akut myeloid leukæmi har 32 procent mindre odds for at modtage intensiv behandling, og kortuddannede lungekræftpatienter har 25 procent mindre odds for at modtage standardbehandling i forhold til patienter med en lang uddannelse.

Øverst: Modelfoto. (Foto: Katarzyna Bialasiewicz / iStock). PM/rk.

Fortæl din mening:

kommentarer