Kommunalpolitiker død i Slagelse Arresthus

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Artiklen er opdateret for 5 år siden.

Slagelse.News – En mandlig kommunalpolitiker fra Greve er død i Slagelse Arresthus.

En nævningeretssag mod René Kauland fra Greve er blevet aflyst. Nævningeretssagen skulle være begyndt i Roskilde kl. 09.30 her til formiddag.

Fundet død i sin celle onsdag morgen

Årsagen til aflysningen skyldes, at den tiltalte kommunalpolitiker blev fundet død i sin celle i Slagelse Arresthus onsdag morgen.

Dødsfaldet bliver nu undersøgt nærmere af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i samarbejde med kriminalforsorgen.

De pårørende er underrettet om dødsfaldet, ligesom parterne i straffesagen er informeret.

Anklagemyndigheden oplyser i øvrigt, at de kommende retsdage er aflyste. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under kortet.

Sigtet for drabsforsøg mod 43-årig ekskæreste

Afdøde, der blev valgt ind i byrådet i Greve Kommune for Venstre i 2017, har siddet varetægtsfængslet siden maj sidste år. Han var sigtet for drabsforsøg mod en 43-årig kvinde, som han tidligere havde et forhold med.

Kvinden lå og sov med sin ni-årige datter, da en mand trængte ind i hjemmet. Han overfaldt kvinden med et slagvåben. Barnet blev også ramt under overfaldet. Det skriver Ekstra Bladet.

353 personlige stemmer ved kommunalvalget

René Kaulund blev 41 år og var uddannet økonom fra Københavns Universitet.

Han fik 353 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017, hvor han blev valgt ind. Her kom han til at sidde i Skole- og Børneudvalget. Det skriver Altinget.

Kommunens borgmester, Pernille Beckmann (V), skrev følgende kommentar på Facebook kort tid efter nyheden om dødsfaldet:

Retssagen mod Renè Kauland skulle have været begyndt i dag, men jeg er blevet orienteret om at Renè Kauland er afgået ved døden. Mine tanker går til de efterladte.

Slået op af Pernille BeckmannOnsdag den 6. marts 2019

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Google Earth Pro). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.