Blade på træer og buske springer ud igen

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Læsetid: 2 min.

Efter sommerens tørke er naturen klar til at tage en ekstra runde, som det var forår. Aktuelt kan man opleve, at bladene springer ud på ny.

Brune blade, bare grene og gule marker har været helt almindelige i de tørre sommermåneder. Det er et af træernes naturlige forsvarsmekanismer.

Selvom tørken tydeligt kunne ses på træerne, er der gode nyheder fra naturen. Mange af dem er nemlig vendt stærkt tilbage til en endnu en runde i 2018.

Træer, buske og visse planter leger forår igen

Hist og her begynder blade at springe ud på ny på nogle af træerne. Det er ikke blot træer, men også buske og visse planter, der leger forår igen. Nogle steder står brombærbuske med masser af blomster samtidig med, at der er udtørrede færdige bær på selvsamme busk.

Der er også meldinger om sjove observationer af blomstrende kastanjetræer. Træer og buske har sovende knopper, som kan vokse frem og springe ud, hvis behovet er der.

»Det er helt normalt, at naturen restarter sig selv, hvis der for eksempel har været en naturbrand eller hvis man klipper busken,« siger naturvejleder Trine Sørensen fra Naturstyrelsen og fortsætter:

»Det er de samme mekanismer, vi ser efter den ekstreme og lange tørke. Det er langt fra hvert år, at vi får lov til at opleve naturens kræfter og fantastiske egenskaber så tydeligt. Det viser, at naturen er en hård hund, som der skal meget til for at slå ud.«

Ingen negative konsekvenser ved at springe ud

Det har ingen betydelige negative konsekvenser for træer, buske og andre planter, at de “leger” forår igen. Der er dannet rigeligt med nye knopper på træerne, som er klar til at springe ud til foråret, og selvom for eksempel brombærbuskene visse steder blomstrer endnu engang, skal der nok komme blomster på buskene igen næste år.


Øverst: Hunderosenbusk i et levende hegn. Foto: Naturstyrelsen.


Fortæl din mening:

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.