Boeslunde – Danmarkshistorie i Landsbyformat (del 2)

Læsetid: 8 min.

Danskere bliver vikinger og begynder at røve guld i udlandet, men så bliver vi kristne. Nu bygger vi Trelleborg og kirker. Trolden Borg bliver vred over klokkelarmen fra den nye kirke i Boeslunde, men senere begynder folk fra hele Sjælland at valfarte til “Hellig Kors Kilde” ved kirken.

I bronzealderen var der både rigdom og helligdom i Boeslunde, men nu kommer vi ind i jernalderen.

Læs også: Boeslunde – Danmarkshistorie i Landsbyformat (del 1).

Jernalderen – slut på rigdomme, men ikke på helligdomme

Bronzealderens Boeslunde var nærmest Sjællands svar på Rom – rigdom og helligdom samme sted.

Alting har en ende, og bronzealderen afløstes af jernalderen. Vejret bliver mere koldt og vådt, og med det nye metal, jernet, kommer nye skikke. De døde blev nu begravet i mindre høje, hvis de da ikke blev brændt. Husene blev mindre, der kom mindre handel, og alt syntes mere nøjsomt og trist.

Men i Boeslunde er der en lomme af rigdom. Helligdommen eksisterer stadig, men der bliver dog ødslet mindre med offergaver. Til gengæld opstår der i jernalderen en lidt større bebyggelse med værksteder og fremstilling af smykker og værktøj.

Fordelen ved jernet i Norden er, at vi selv har materialerne. Bronze skal importeres fra syden, men herhjemme kan man grave myremalm, en jernmalm, op af egen jord. Det betyder så også, at man er mindre afhængig af handel.

Mellemeuropa var også svækket af ufred, hvilket har forstyrret handelsruterne. Dog er der fundet arabiske mønter ved Boeslunde, så der er tydeligvis stadig handel, men det er nu blevet mere internt.

Hvilket også betyder konger og høvdinge i jernalderen kan begynde at samle magten om større områder end i bronzealderen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Trelleborg i Hejninge Sogn ved Slagelse By. (Foto: Niels Elswing / Nationalmuseet / CC-BY-SA).

Vikingetid og Trelleborg – og en jyde ved navn Harald

Vi bliver vikinger, da vi opfinder tidens mest avancerede angrebsbåde og opdager, at der er masser af guld i udlandet, som ingen vogter.

Det kristne Europa var igen i intern strid, efter Karl den Store havde erobret det meste, for dernæst at efterlade et magt-tomrum, hvor hersker fulgte hersker, og Romerkirken fik mere og mere magt. Det betød, at guldet nu blev samlet i klostre og kirker, samtidigt med at ingen kunne forsvare det.

Europa var derfor et let, og rigt, offer. Pengene fra ran og rov kunne bruges til at styrke ransmændene, og magtfulde slægter dukker frem. En af de slægter bor i Jelling i Jylland. Stamfaderen, Hardeknud, og hans søn, Gorm, fik magten over det meste af Jylland og Fyn, byggede Dannevirke og udviklede en stor handelsby, Hedeby.

Gorms søn, Harald “Blåtand”, tog også magten over Sjælland, og Danmark havde nu den form, som den mere eller mindre har i dag. Men Harald frygtede, at det hele skulle briste ham af hånde, hvis den tyske kejser skulle finde på at invadere. Kejseren var gået hårdt frem mod de hedenske saksere lige syd for Dannevirke, og havde kristnet dem.

Harald gik problemerne i forkøbet ved at invitere en tysk biskop, Poppo, til hoffet, hvor et mirakel skete, og Kong Harald blev døbt. Om det var en reel omvendelse, kan man diskutere, men nu havde kejseren i hvert fald en undskyldning mindre for at angribe.

Og så satte Harald sig solidt på magten: Vikingeborgene, herunder Trelleborg ved Slagelse, blev opført i en hast, sandsynligvis for at holde befolkningen i ave. Kirker blev bygget, blandt andet midt i det helligste sted i Jelling, den store “vi”. Harald fik endda gravet sin far, Gorm den Gamle, op, og fik den gamle hedning begravet inde i den nye kirke.

Det var et systemskifte og en udredning. Men meget lidt blev faktisk anderledes. Kirkerne blev opført på de gamle helligdomme. Det var stadig herremændene, der stod for de religiøse ceremonier, nu hed de bare “præster”.

Og guderne, ja, om de hed Røde Tor eller Hvide Krist, det var sådan set ligegyldigt, så længe høsten kom i hus og trolde blev holdt fra døren.

Man ofrede dog stadig til husånderne. Den dag i dag skal nissen have grød til jul.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Boeslunde Kirke og torvet, hvor det meste nu er branddam. (Foto: Jesper Nielsen).

Den vrede trold Borg – larm fra kirkeklokken i Boeslunde

Sagnet fortæller:

I Boeslund boede en trold ved navn Borg i hans bakke, Borg-bjerg. Da kristendommen kom til byen ville menneskene bygge en kirke, og det skulle naturligvis være på toppen af bakken.

Borg blev vækket af kirkeklokkerne hver søndag, og han blev rigtig arg, for hvis der er noget troldfolk og andre underjordiske ikke kan lide, så er det lyden af klokker! Den samme nat rev han den nye kirke ned, sten for sten.

Folkene i byen byggede dog kirken op igen, og det samme skete. Trolden vågnede, og om natten blev kirken revet ned. Til sidst måtte menigheden opgive, og bygge kirken, hvor den står den dag i dag, nedenfor bakken.

Sagnet er et af de få, hvor trolden får sin vilje. Typisk bliver de hedenske kræfter ydmyget af kristendommen, og det er jo en lidt bedre historie at fortælle i søndagsskolen.

Måske var det været svært at få bugt med de hedenske traditioner i Boeslunde, og måske er en tidlig kirke på toppen af bakken brændt, eller måske revet ned af utilfredse boeslundboere. Måske har stedet, hvor kirken ligger nu, faktisk været det mest hellige sted. Vi ved det ikke.

Den kirke, der står i dag, er heller ikke den første. Boeslunde kirke er meget ung, kun lidt over 700 år, hvilket ikke er ret meget for en landsbykirke. Måske har den oprindelige kirke været en stavkirke, men der er ikke nogen levn efter en sådan kirke.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Hellig Kors Kilde betød godt med indtægt til udvidelser af kirken. (Foto: Jesper Nielsen).

Hellig Kors Kilde – folk kom rejsende fra hele Sjælland

Ved siden af kirken, på det lille torv, der nu er parkeringsplads, står en pumpe over den kilde, “Hellig Kors Kilde”, der gjorde Boeslunde berømt i middelalderen.

Helligkilder er kendt over hele landet, men Hellig Kors Kilde havde et ry for at kunne kurere alskens dårligdomme og sygdom, så folk fra hele Sjælland valfartede til kirken for at få del i miraklet.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Det store dobbeltskibede kirkerum i Boeslunde Kirke. (Foto: Jesper Nielsen).

Dette er grunden til Boeslunde Kirkes størrelse. Der skulle være plads til alle de valfartende, og jo flere der besøgte kirken og kilden, jo flere penge kom der i kirkebøssen, så kirken blev løbende udbygget og forbedret.

Nu er spørgsmålet så: Har kilden været der helt fra bronzealderen? Er det grunden til, at kirken blev bygget netop dér? Måske var det kilden, som folk kom rejsende med offerguld for at se, ikke bakken.

Men, som sagt, det var ikke før omkring år 1300, at der kom en stenkirke til kilden og bakken. Inden da skulle lige en bisp ved navn Absalon til byen for at sikre området, men mere om det i næste del af historien.

Læs videre: Boeslunde – Danmarkshistorie i Landsbyformat (del 3).

Læs også introen: Historien om Slagelse, Korsør og Skælskør.

Øverst: Hellig Kors Kilde, som var en af Sjællands vigtigste helligkilder i middelalderen. (Foto: Jesper Nielsen).

Fortæl din mening:

kommentarer