Hvornår er en ikke-moské en moské?

Læsetid: 7 min.

Leder (analyse) – Spørgsmålet er, hvornår en ikke-moské er en moské, og hvornår man kan skelne mellem det tyrkiske Diyanet og for eksempel Slagelse Multikulturelle Forening, når foreningen lejer sine lokaler af Diyanet. Hvad skriver “Moskeer i Danmark II” om Diyanet.

Sjællandske har i dag en artikel om, at Håndværkergården på Landsgravvej ejes af Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse (Fond), og at Slagelse Multikulturelle Forening lejer sig ind i Håndværkergården, hvor der er bøn, men ikke er en moské.

Formanden for Slagelse Multikulturelle Forening, Bilal Biyik, siger til Sjællandske, at moskéen i Sct. Mikkelsgade ikke længere bliver brugt, men at de hidtidige brugere har fået mulighed for at bede på Håndværkergården.

»Der er plads til det, og en del benytter sig af muligheden. Men af den grund kan man ikke kalde Håndværkergården for en moské i den forstand, at det er et sted, hvor man udelukkende kommer for at bede. Der er et sted med mange andre aktiviteter. Og ingen siger, at man skal hen i en moské for at bede. Det kan man gøre alle vegne, både på arbejde og derhjemme,« udtaler Bilal Biyik til SN.dk.

Nu er det også sådan, at folk heller ikke udelukkende kommer for at bede i folkekirkens kirker. Det er også steder med mange aktiviteter. Og der er heller ingen, som siger, at man skal hen i en kirke for at bede.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Slagelse Multikulturelle Forening er en moské med bøn, en bygning med bøn, eller en bygning med en moské.

Udgivelserne Moskeer i Danmark og Moskeer i Danmark II

I bogen “Moskeer i Danmark” blev der skelnet mellem det sunni- og det shiamuslimske miljø, og inden for det sunnimuslimske miljø blev der skelnet mellem tre typer af moskéer:

  • Sheikmoské
  • Lægmoské (husmoské)
  • Organisationsmoské.

Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse og Direktoratet for Religiøse Anliggender i Tyrkiet omtales ofte under fællesbetegnelse “Diyanet”, og der er tale om organisationsmoskéer.

I rapporten “Moskeer i Danmark II” bliver der større grad skelnet mellem de etniske miljøer, fordi den etniske baggrund er vigtig for at forstå dynamikkerne i moskémiljøerne. Og Diyanet har måske fået en anden rolle.

Diyanet ændrer sig til en aktivistisk organisation

I det tyrkiske moskémiljø er det generelt den tyrkiske stats religiøse ministerium, Direktoratet for Religiøse Anliggender (ofte kaldt Diyanet), som ikke bare står for den officielle statsislam i Tyrkiet, men også udsender og aflønner imamer i moskéer i blandt andet Danmark.

I Danmark er det Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse (i daglig tale Diyanet), som står for disse opgaver gennem hovedkvarteret i Glostrup. Herfra håndteres udskiftning af imamer. Derudover videredistribuerer de fredagsprædikenernes tekster.

Bestyrelsesformanden er præsidenten for Direktoratet for Religiøse Anliggender i Tyrkiet eller en person med fuldmagt. Andre fødte medlemmer af bestyrelsen er generaldirektøren for Udenrigsanliggender ved Direktoratet for Religiøse Anliggende og den embedsmand, som er ansvarlig for Sociale Affærer ved Den Tyrkiske Ambassade i København.

Bogen “Moskeer i Danmark” vurderede, at den Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse under Ali Bardakoğlu som præsident for Direktoratet for Religiøse Anliggender i Tyrkiet udgjorde en fjern ledelse, og at moskéerne under den Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse langt hen ad vejen var lokalt styrede.

Dette, som så meget andet, synes at have ændret sig under de senere præsidenter for Diyanet i Tyrkiet. Der er måske sket en forandring af Diyanet fra at være et bureaukrati, der blot organiserer rammerne for religiøs praksis, til at være en mere aktivistisk organisation.

I øvrigt har de tyrkiske Diyanetmoskéer et incitament for at anskaffe sig deres egne lokaler, eftersom det er en forudsætning for, at de som menighed kan få tildelt en betalt imam fra Tyrkiet.

Kilde: Moskeer i Danmark II (Aahus Universitet)

Diyanet i Østrig og i Ayasofya-moskéen i Roskilde

En aktuel og kontroversiel sag er, at den østrigske forbundskansler, Sebastian Kurz, vil udvise “adskillige” imamer, der finansieres af udlandet, ligesom han vil lukke flere moskéer.

Det har fået Tyrkiets præsident til at udtale:

»Jeg er bange for, at de skridt, den østrigske premierminister har taget, vil føre verden til en krig mellem korsriddere og halvmånen,« siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan til Ritzau ifølge BT.

En anden aktuel og kontroversiel sag er den såkaldte Ayasofya-moské i Roskilde, som lige er blevet indviet. Roskilde Kulturforening har finansieret byggeriet via opsparing og indsamlinger blandt medlemmer samt lån via Diyanet i Danmark. Og Diyanet har angiveligt en indflydelse på imamernes tolkning af islam.

En af beskyldningerne mod de tyrkiske moskéer i Danmark er, at de støtter præsident Erdogan via disse imamer. Dette er dokumenteret via en undersøgelse, som er lavet af den franske professor Samim Akgönül.

Undersøgelsen er angiveligt baseret på én enkelt fredagsprædiken lige efter kupforsøget i Tyrkiet i 2016. Derfor mener Brian Arly Jacobsen, som er religionssociolog, ph.d. og lektor, at der mangler tilstrækkelig dokumentation. Det skriver han på Religion.dk (Kristeligt Dagblad).

Den franske professor Samim Akgönül hævdede dog, at han havde lavet en analyse af alle de fredagsprædikener, som Diyanet sendte til moskéer i hele Europa hver uge. Analysen fra maj 2017 viste angiveligt, at disse prædikener var stærkt farvet af politiske og nationale budskaber.

»Det er en generel trend i hele Europa, at Diyanet ekspanderer både fysisk med nye moskéer og dermed også ekspanderer religiøst, politisk og kulturelt,« sagde Samim Akgönul til Kristeligt Dagblad i oktober 2017.

Mere åbenhed fra moskéerne fører til mindre polemik

Det fremgår af rapporten “Moskeer i Danmark II”, at forudsætningen for at få en tildelt en betalt imam fra Tyrkiet er, at den tyrkiske menighed råder over egne lokaler. Det er uklart, hvorledes det forholder sig, når Slagelse Multikulturelle Forening lejer sine lokaler af Diyanet.

Det afgørende er nok mere, hvorvidt der er et tilhørsforhold til Diyanet, og hvorledes dette tilhørsforhold fungerer, hvis der er et. Det er nok mindre afgørende, hvorvidt Håndværkergården på Landsgravvej er en konkret moské eller ej.

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen siger, at moskéerne selv kan medvirke til at undgå eventuelle misforståelser ved at være mere åbne. Det kan nok ikke siges mere præcist. Polemikken om ikke-moskéen Håndværkergården versus den forladte moské i Sct. Mikkelsgade bidrager i al fald ikke til en større gennemsigtighed.


Grafik: irayoflight / iStock

Fortæl din mening:

Kommentarer

Del denne artikel: