Netstof.dk fra Slagelse modtog europæisk ECPA-pris

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Slagelse.News – Den digitale rusmiddelrådgivning for unge – Netstof.dk – fik en flot tredjeplads ved den europæiske ECPA-pris, som blev afholdt i Helsinki i går.

Torsdag aften fik Slagelse-projektet, den digitale rusmiddelrådgivning for unge – Netstof.dk – en flot tredjeplads ved den europæiske ECPA-pris, som blev afholdt i Helsinki. Det skriver Det Kriminalpræventive Råd i en pressemeddelelse.

Juryen lange vægt på projektets særlige online-fokus

Prisoverrækkelsen “European Crime Prevention Award” fandt sted i den finske hovedstad Helsinki i går torsdag aften den 12. december 2019.

Netstof.dk var Danmarks repræsentant efter indstilling fra Det Kriminalpræventive Råd og var oppe imod 14 andre kriminalitetsforebyggende indsatser fra Europa.

Læs også: Netstof.dk fra Slagelse indstillet til europæisk pris.

»Juryen satte pris på projektets online-fokus, som potentielt gør det muligt at nå en gruppe, som traditionelt er svær at ramme,« udtalte juryen om Netstof.

Netstof.dk er et samarbejde mellem Rusmiddelcenter Slagelse og Center for Digital Pædagogik, hvor unge helt anonymt kan få professionel viden og rådgivning om stoffer og søge hjælp hos andre unge med lignende erfaringer. Der er 34 medlemskommuner over hele landet.

Karen Hatt Olsen, som er projektleder ved Slagelse Rusmiddelcenter, repræsenterede Netstof.dk sammen med Anni Marquard fra Center for Digital Pædagogik.

Øverst: Karen Hatt Olsen (forrest til højre). (Foto: Det Kriminalpræventive Råd). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.