De fleste beboere i udsatte boligområder føler sig trygge

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Læsetid: 4 min.

Zand.News – »Man skal ikke regne med, at man kan få løst to problemer med en indsats, når det gælder arbejdet med tryghed og trivsel. Derfor må man som det allerførste sætte sig ned og se grundigt på, hvad der udløser den aktuelle utryghed og manglende trivsel, og hvem der bliver berørt – og herudfra kan man så finde den bedste indsats til at løse problemet,« oplyser VIVE.

7 ud af 10 beboere i udsatte boligområder føler sig trygge, der hvor de bor. Faktisk er 4 ud af 10 så glade for at bo i området, at de ikke ville flytte, hvis de fik muligheden for det. Det viser en ny stor VIVE-undersøgelse om tryghed og trivsel i udsatte boligområder.

7 ud af 10 beboere i udsatte boligområder føler sig trygge

For første gang i Danmark er det i stor skala blevet undersøgt, hvordan beboerne i udsatte boligområder oplever tryghed og trivsel. 10.473 personer fra udsatte boligområder indgår i undersøgelsen, som VIVE har udarbejdet for Landsbyggefonden.

Undersøgelsen viser, at 7 ud af 10 beboere i de udsatte boligområder føler sig trygge i deres boligområde. Tallet er dog lavere end blandt den gennemsnitlige befolkning, hvor 9 ud af 10 beboere er trygge i deres boligområde.

Læs også: Ringparken og Motalavej forsat på ghettolisten.

»Selvom trygheden ikke er helt så høj som i resten af befolkningen, så er der tale om en generel høj grad af tryghed og trivsel – og det gælder endda også i de områder, der står på ghettolisterne,« siger chefanalytiker Gunvor Christensen, VIVE.

Hun understreger, at det er forventeligt, at graden af tryghed ikke er helt på niveau med gennemsnittet i befolkningen – og det er netop grunden til, at de udsatte boligområder har en boligsocial indsats, der arbejder med at øge trygheden og trivslen gennem blandt andet uddannelse, beskæftigelse og kriminalitetsforebyggelse.

Individuelle forskelle betyder mere end selve boligområdet

Tryghed og trivsel betyder noget forskelligt og opleves forskelligt af beboere afhængig af, hvor de befinder sig i deres liv.

Læs også: Dandelions i Nordbyen vil have Ringparken af ghettolisten.

»Forskellene i tryghed og trivsel i de udsatte boligområder afhænger i høj grad af, at beboerne er forskellige, mens boligområdet kun i mindre grad kan forklare forskellen, vurderer Gunvor Christensen of fortsætter:

»Om vi føler os trygge eller ej, er bestemt af den bagage, som vi hver især har med os, og formentlig også bestemt af, hvordan vi reagerer på, hvad vi har oplevet og set.«

På den baggrund peger undersøgelsen på vigtigheden af, at det boligsociale trygheds- og trivselsarbejde i videre udstrækning har fokus på beboerne.

Der er ikke én løsning på den manglende tryghed og trivsel

Tryghed og trivsel er et sammensat fænomen, der blandt andet er forbundet med tillid, livskvalitet og social sammenhængskraft.

Undersøgelsen viser, at bare fordi man gør en indsats for at øge tilliden, så kan man ikke forvente, at man samtidig får løst udfordringerne med den sociale sammenhængskraft, som blandt andet indebærer, at beboerne stoler på hinanden og er villige til at hjælpe deres naboer.

Læs også: Gør det nogen forskel at rive ghettoerne ned?

»Man skal ikke regne med, at man kan få løst to problemer med en indsats, når det gælder arbejdet med tryghed og trivsel,« forklarer Gunvor Christensen og fortsætter:

»Derfor må man som det allerførste sætte sig ned og se grundigt på, hvad der udløser den aktuelle utryghed og manglende trivsel, og hvem der bliver berørt – og herudfra kan man så finde den bedste indsats til at løse problemet.«

Øverst: Arkivfoto fra Motalavej. (Foto: Slagelse Media). PM/rk.

Fortæl din mening:

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.