Politiet har 27.000 flere hændelser med psykisk syge

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Læsetid: 4 min.

Zand.News – En analyser klarlægger omfanget af den del af politiets arbejde, der involverer borgere med psykiske lidelser. Den viser, at disse hændelser er steget med 27.000 siden 2007.

43.000 hændelser med psykiske lidelser i 2016

I 2009 udgjorde antallet af hændelser (se note), der involverer personer med psykiske lidelser 5,6 procent af politiets samlede antal hændelser. Syv år senere var det tilsvarende tal 12,8 procent.

I absolutte tal er der sket en stigning fra knap 16.000 hændelser i 2009 til cirka 43.000 hændelser i 2016. Det viser Rigspolitiets nye temaanalyse af området.

»Det er ikke overraskende, at temaanalysen viser, at betjentene bruger mere tid og flere ressourcer på at håndtere personer med psykiske lidelser. At det er steget så meget, kommer dog bag på os. Med analysen har vi nu et solidt fundament at stå på og arbejde videre ud fra,« siger centerchef for Beredskabsudvikling i Rigspolitiet, Stine Arneskov Mathiesen.

Politiet kan skabe orden, men er ikke psykologer

Politiets opgaver i forbindelse med personer med psykiske lidelser er mange – lige fra assistance ved tvangsindlæggelser, sager om uro og truende adfærd til at hjælpe personer, der ikke kan klare sig selv.

Politiet kan skabe ro og orden og sørge for sikkerheden for andre personalegrupper, men betjentene kan ikke løse de grundlæggende problemer.

»Vores betjente modtager på politiskolen undervisning i håndtering af personer med psykiske lidelser og har gode redskaber til at tage sig af denne type opgaver. Men betjentene er hverken psykologer eller psykiatere og oplever jævnligt udfordringer. Især i situationer hvor personen ikke er syg nok til en indlæggelse, men heller ikke rask nok til at kunne tage vare på sig selv,« siger Stine Arneskov Mathiesen.

Hændelser, der vedrører personer med psykiske lidelser, spænder altså vidt og sker i seks ud af ti tilfælde i samspil med andre myndigheder.

Temaanalysen viser dog, at der jævnligt opstår situationer, hvor politiet kan have svært ved at fastslå, hvilken myndighed der har ansvaret for personen.

I disse situationer ender politiet ofte med at arbejde i en gråzone, hvor politiet bruger megen tid på at finde frem til den korrekte hjælp.

Bedre service til personer med psykiske lidelser

Med temaanalysen fremlægger rigspolitiet også en række forslag, der skal styrke samarbejdet mellem myndighederne og i sidste ende sikre en bedre service til personer med psykiske lidelser.

»Vi kigger både indad og udad med forslagene. Blandt andet lægger vi op til et styrket samarbejde med andre myndigheder og bedre uddannelse af vores betjente til at håndtere personer med psykiske lidelser,« siger Stine Arneskov Mathiesen og fortsætter:

»Vi har også søgt om satspuljemidler til et pilotprojekt med ny udrykningspatruljer bestående af sundhedsfaglige personale og civilklædte betjente, som regeringen har lagt op til at prioritere midler til i de kommende satspuljeforhandlinger.«

Note: Med “hændelser” forstås opgaver, som politiet varetager, der ikke har eller viser sig at have med straffelovsovertrædelser at gøre. Et sted mellem en tredjedel og halvdelen af politiets opgaver kan betegnes som hændelser.

Fakta fra analysen om psykiske lidelser og politi

  • 12,8 procent af samtlige af politiets hændelser i 2016 omhandlede psykisk syge personer. I 2009 var tallet 5,6 procent.
  • I absolutte tal er der sket en stigning fra 15.850 hændelser i 2009 til 42.800 hændelser i 2016.
  • De patruljerende betjente bruger omkring 470.000 timer om året på opgaver, der involverer psykisk syge personer.
  • Antallet af tvangsindlæggelser er i perioden 2009-2016 steget med 45 procent.

Arkivfoto: Rigspolitiet.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.