Zand.News – »At stikke en tør kniv igennem et dæk er svært, mens en våd kniv glider nemt igennem. Vandet fungerer som smørelse, og derfor trænger en våd flintesten også lettere ind i dit dæk end en tør. Og mange punkteringer sker lige efter et regnvejr, hvor stenene sætter sig fast på dækket,« lyder det fra Cyklistforbundet.
Bliv klogere på, hvorfor vådt føre øger risikoen for at få en punktering, en risiko som faktisk har sine rødder tilbage til dinosaurernes tid. Det skriver Cyklistforbundet i en pressemeddelelse.
Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Der er større risiko for at punktere i regnvejr, fordi vandet fungerer som smørelse og gør det lettere for skarpe sten, især flint, at trænge ind i cykeldækket. Flintsten stammer helt tilbage fra kridttiden, hvor de blev dannet af mikroskopiske havdyrs skeletter. Risikoen stiger især efter regn, når sten sætter sig fast i dækket. Cyklistforbundet anbefaler kvalitetsdæk og tekniske løsninger som dækindlæg eller selvlappende væske for at mindske risikoen. Dog kan punkterfri løsninger gå ud over kørekomfort og fart – især relevant for pendlere.
Vandet fungerer som smørelse i dækket
Alle cyklisters mareridt er det flade dæk. Har man travlt for at møde til tiden, er en punktering ikke ønskelig. De kloge cyklister bør imidlertid studere himlen og DMI på mobilen, inden de sætter sig i sadlen. Der er nemlig større risiko for at punktere, når det regner. Det fortæller Kasper Lundtoft Bentsen, der er projektleder i Cyklistforbundet for VI CYKLER TIL ARBEJDE.
»At stikke en tør kniv igennem et dæk er svært, mens en våd kniv glider nemt igennem. Vandet fungerer som smørelse, og derfor trænger en våd flintesten også lettere ind i dit dæk end en tør. Og mange punkteringer sker lige efter et regnvejr, hvor stenene sætter sig fast på dækket,« siger han.
Gode dæk nedsætter naturligvis risikoen
Kasper Lundtoft Bentsen anbefaler, at man kører med rimelig nye, holdbare kvalitetsdæk, som beskytter bedre mod punktering end gamle, slidte dæk:
»Du skal ikke undlade at cykle ud, fordi du er bange for en punktering. Gode, nye dæk nedsætter fx risikoen. Men du kan også overveje andre tekniske løsninger, så du bliver punkterfri. Du kan f.eks. få indlæg til dækket, skumkerner eller såkaldte “tubeless”, hvor dækket er fyldt med selvlappende væske. Men det kan påvirke kørekomforten,« uddyber Kasper Lundtoft Bentsen.
Det bekræftes af Cyklistforbundets cykelekspert, Magnus Lindhart fra Lindhart Cykler:
»Hvis man gør noget for helt at undgå punkteringer, så bliver det et kompromis. Den nemmeste måde at gøre det på er at sætte noget gods i, som er svært at punktere. Og det forøger typisk både rullemodstanden og vægten, så du kommer ikke til at se dem køre Tour de France med punkterfri dæk, for de kører hurtigere uden. Men det kan jo give rigtig god mening, hvis man pendler frem og tilbage hver dag, og det vigtigste for dig ikke er farten, men at du ikke punkterer,« forklarer cykeleksperten.
Din punktering begyndte på dinosaurernes tid
Punkteringer blev faktisk grundlagt for millioner af år siden. Den skyldes nemlig ofte flint. I kridttiden var Danmark dækket af hav – et levested for alt fra dinosaurer til mikroskopiske dyr og planter. Man mener, at flint er dannet af bittesmå skeletter fra kiselsvampe, som dalede ned på havbunden dengang for millioner af år siden og blev til forsteninger kapslet ind i kridtlaget. Herefter blev flinten spredt i forbindelse med gletsjerne, så der nu er flint i alle jordlag fra senere tider og ofte også i asfalten.
Øverst: Pressefoto. (Grafik: Cyklistforbundet). PM/anne.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.