Gør det nogen forskel at rive ghettoerne ned?

Læsetid: 6 min.

LEDER – Nedrivning er den hurtigste måde at fjerne et boligområde fra ghettolisten. Når der ikke er nogen bygninger, er der ingen beboere, og dermed er området væk fra ghettolisten. Men beboerne forsvinder ikke, eftersom de blot flytter til nye steder i samme kommune. Spørgsmålet er, om problemet dermed er løst.

Tidligere var det nemt at finde en lejlighed i Slagelse Kommune. Det gik ganske hurtigt, hvis man ville bo i Ringparken i Slagelse Nordby, og det gik endnu hurtigere, hvis man ville bo på Motalavej på Halskov i Korsør. Derefter blev der revet ned på Motalavej.

Det er uvist, om det er en medvirkende årsag til, at det er blevet vanskeligere at finde en bolig i Slagelse Kommune. Det er også uvist, om det er en medvirkende årsag til, at der forekommer mere og mere ghettoagtig ballade på Byskov Alle i Slagelse Østby, som ikke er på ghettolisten.

Ved man overhovedet noget konkret om effekten

Der forelægger en masse forskning på området, og både for og imod. Det er, som i megen anden forskning, altid muligt at finde en artikel eller i fald et citat, der understøtter ens egen holdning. Det er usikkert, hvorvidt videnskab.dk er en bedre eller mere fyldestgørende kilde end andre, men der bliver udtrykt nogle interessante overvejelser.

“Løsningen er ikke at rive boligerne ned eller genhuse folk. Vores forskning viser, at når man boligplacerer flygtninge over hele landet, så flytter en stor andel af dem alligevel forholdsvis hurtigt til mellemstore og større byers boligområder med en høj koncentration af ikke-vestlige indvandrere,” siger professor ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm til Videnskab.dk.

“Man kan ændre udviklingen i en kortere periode med fysiske ombygninger, men der dukker hurtigt nye problemer op i andre byområder, hvor dem med færrest penge har mulighed for at bosætte sig. Ved at genhuse folk, løser man ikke problemerne, man flytter dem kun,” supplerer adjungeret professor ved Aalborg Universitet Hans Skifter Andersen til Videnskab.dk.

“Der har været en forestilling om, at der er andre normer for at arbejde i ghettoen blandt ikke-vestlige indvandrere. Men den myte er der ikke hold i – i hvert fald ikke blandt ikke-vestlige indvandrere. Det påvirker hverken beskæftigelsen eller den årlige indkomst at bo i et socialt udsat boligkvarter,” fortæller Anna Piil Damm videre til Videnskab.dk.

Dertil kommer, at 2-3 kriterier i definitionen af et ghettoområde ofte har en direkte sammenhæng med, at husleje og boligindskud normalt er i den billigere ende for en relativ god lejlighed. Folk med lave indkomster søger ganske naturligt mod billigere boliger, og der skal naturligvis også være boliger til folk med lavere indkomster.

Hvor forsvinder de kriminelle hen ved nedrivninger

Kritikere peger ofte på, at ghettoområderne er kendetegnet ved at have højere kriminalitetsrate end andre boligområder. Det er der formentlig bred enighed om, og derfor er det fristende at sprede samtlige beboere ud på et større område.

Det gælder alle beboerne i de relevante boligblokke, da man ikke umiddelbart kan udpege og tvinge en helt bestemt gruppe til at flytte. Spørgsmålet er, om det gør nogen forskel, at nogle af beboerne pludseligt bor forskellige andre steder i for eksempel Slagelse Kommune såsom på Byskov Alle med videre.

Mange millioner for at fjerne et område fra en liste

Spørgsmålet er derfor, hvorvidt de ekstremt høje omkostninger til nedrivning, genhusning og nybyggeri samt eventuel højere boligsikring vil få nogen anden effekt end at flytte rundt med mennesker, selvom det måske ikke gøre nogen forskel.

Måske er den eneste forskel, at der bliver brugt hundreder af millioner kroner på at fjerne et område fra ghettolisten, og at adskillige integrationsmedarbejdere, eksperter, konsulenter og arkitekter tjener en masse penge, mens nogle få af de kriminelle og utilpassede beboere blot bliver flyttet et par kilometer væk.

Læs også: Løkke vil rive ghettoer ned, men Dyrby vil bygge om


I definitionen af et ghettoområde indgår nedenstående 5 kriterier, hvoraf mindst tre skal være opfyldt, for at der er tale om et ghettoområde. Herudover kræves, at der er tale om områder med mindst 1.000 beboere.

De fem kriterier er:

  1. Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).
  2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
  3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).
  4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 18-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet


Genrefoto: Olya Solodenko / iStock

Fortæl din mening til os andre:

Kommentarer

Del og fortæl din mening: