Sporløs i Skælskør – jernbanen til Dalmose

Læsetid: 9 min.

Tag på en rejse gennem historien fra Det Røde Pakhus i Skælskør til Dalmose Station. Rejsen starter i den smukke havn i Skælskør og fører til den ældste del af Dalmose via Fodsporet – den gamle jernbane.

Efter Den Sorte Død begynder Skælskør at rejse sig igen. I slutningen af 18-hundredetallet træder Skælskør ind i dampalderen. Og i 1892 kommer jernbanen til Skælskør.

Døden rammer Skælskør – brændevinen bliver landskendt

Skælskør en en af Danmarks ældste købstæder, og oprindeligt overfartssted til Fyn. I middelalderen havde byen to kirker, to klostre og et stort opland. Skælskør ligger i bunden af en fjord, godt beskyttet med adgang til Storebælt, midt i Danmark, hvilket betød, at det var et driftigt handelssted.

Byen mistede betydning som handels- og trafikknudepunkt, da Korsør Slot blev bygget med en stor havn, og byen Korsør fik købstadsrettigheder. Skælskør trak sig ind i sig selv.

Derefter gik det slag i slag: Den Sorte Død ramte byen hårdt, men byen oprejstes via sin funktion of udskibningshavn for oplandets bønder. Kornet blev også brugt til brændevinsfabrikation, og byens brændevin blev landskendt.

Reformationen kom, klostrene lukkedes og blev glemt (bortset fra byvåbnet), og byen blev en kirke fattigere. Enevældet kom. Englandskrigene kom. Skælskør overlevede det hele, uanset.

Stigsnæs Kanonbatteri fra 1807. Efter Englandskrigene mistede vi flåden og måtte sikre kysten på denne måde. (Foto: Jesper Nielsen).

Opblomstring af økonomien – fra havneby til stationsby

I slutningen af 18-hundredetallet skete der en opblomstring af byens økonomi. Byen var indtrådt i dampalderen. Der var dampmølle på havnen, der var dampskib i havnen, og der var dampmaskiner på et af brændevinsbrænderierne.

Skælskør Havn med Dampmøllen fra 1853 i midten. (Foto: Jesper Nielsen).

Byen var dog stadig en “havneby” først og fremmest. Al eksport gik via skib og båd. Nu fik havnen ekstra travlt.

Skælskør stationsbygning, nu lukket. (Foto: Jesper Nielsen).

Sidst i århundredet blev det besluttet at lave en jernbanelinje fra Slagelse til Næstved, med afstikker til Skælskør. Den åbnede i 1892.

Det tidligere postkontor ved siden af stationsbygningen. (Foto: Jesper Nielsen).

Med jernbanen blev “landet” en handelsrute. Jernbanen var den hurtigste, og sikreste, transportform. Det skabte en betydelig optimisme i byen, og nye industrier sprang op.

Pakhus til godstransport. Her kunne man aflevere gods til afsendelse via jernbanen. (Foto: Jesper Nielsen).

Industri langs sporet – tændstikker, svin, øl og frugt

Det er industri, der definerer en by. I Skælskør er det først og fremmest Harboes Bryggeri, der blev startet af brændevinsbrænder Harboe, og som stadig er den største arbejdsplads i byen.

Harboes Bryggeri, med de oprindelige bygninger i midten. (Foto: Jesper Nielsen).

Men bryggeriet har ikke været afhængig af jernbanen. Deres første produktion var for lokalområdet, og deres forsyninger af korn blev sejlet til byen.

Jernbanen var vigtigere for Skælskør Frugtplantage, der blev startet af to apotekerbrødre i 1898. Deres produktion kunne afsendes via vogn fra fabrikken ved fjorden til stationen i byen.

Men den første industri, der sprang op langs selve sporet var Andelsslagteriet fra 1897, “Skjelskør og Omegns Svineslagteri”, hvor omegnens landmænd selv kunne få del i overskuddet ved fremstilling af kødproduktionen. Produktionen ophørte ophørte i 1968, og i dag er der boliger på den tidligere fabriksgrund.

Nu er der bygget boliger på den gamle slagterigrund. (Foto: Jesper Nielsen).

Ved siden af lå tændstikfabrikken. Det er en industri med en noget bøvlet historie. “Købmændenes Tændstikfabrik” var en fabrik brygget på en grund tidligere ejet af godsejer Castenskiold af Borreby. Byggeriet blev færdigt i 1907 og var en topmoderne fabrik.

Tændstiksfabrikkens gård, som den ser ud i dag. (Foto: Jesper Nielsen).

Desværre begyndte problemerne at hobe sig op: Først med de ansatte, der brokkede sig over lønnen, som dog blev omlagt til akkordløn og blev ret høj. Dernæst kneb det med kvaliteten af de færdige stikker, og salget gik ikke så godt som forventet.

Så kunne man ikke nå at betale for den sidste ladning træ, inden vinteren frøs de russiske havne til. Derfor blev man nødt til at lave stikker af dansk piletræ, hvilket ikke hjalp på kvaliteten.

Castenskiold tilbød i 1909 at hjælpe med et lån, mod at direktøren flyttede fra København til Skælskør. Direktøren nægtede og blev fyret, der blev udskiftet ledelse, men lige lidt hjalp det, pengeproblemerne var for store, og til sidst gjorde fogeden udlæg og det hele røg på tvangsauktion i 1910 og solgt for en slik.

Fabrikken blev opkøbt af Aarhus Oliefabrik og fungerede som oliemølle indtil 1940, hvor den fem år gamle Skælskør Badmintonklub købte fabrikken og lavede badmintonbaner i hovedhallen. Nu er der ungdomsklub og fritidshjem.

Tændstikfabrik, oliemølle, badmintonklub og fritidshjem. Den bygning har været lidt af hvert. (Foto: Jesper Nielsen).

Dalmose – behovet for rangering skaber en ny by

Ude midt på landet lå der en kro, “Dalemose Kro”, på vejen fra Korsør til Næstved.

Her delte den nyanlagte jernbane fra Slagelse i to retninger, mod Næstved og mod Skælskør. For at gøre rangering mellem sporene mulig, anlagde man en station.

Det blev starten til den by, der senere skulle blive kommunesæde for Hashøj Kommune, Dalmose.

Dalmose Station, starten på en ny by. (Foto: Jesper Nielsen).

Der var som sagt ikke rigtigt noget på stedet før jernbanen kom. Men da den kom, gik det stærkt. Der “manglede” ligesom en by, dér på marken. En jernbanekro var den første rigtige bygning.

Dernæst grovvareforening, hvilket krævede arbejdskraft, som skulle bo i nærheden. Der opstod boligkvarterer, skole, butikker, småindustri.

Grovvareforsyning er hovederhvervet i Dalmose, og den første industri I byen. (Foto: Jesper Nielsen).

Der er en del stationsbyer i Danmark, men ikke mange er opstået uden en by i nærheden. Dalmose sprang simpelthen i eksistens.

Gåtur på den gamle jernbaneline – Skælskør-Dalmose

I 1950 stoppede persontransport på Dalmose-Skælskørlinien, og i 1975 godstrafikken. Herefter blev sporene benyttet af jernbaneentusiaster til blandt andet damptog og sporvogne. I 2011 blev sporene fjernet, og en asfalteret sti, “Fodsporet”, blev indviet.

Fodsporet fra Skælskør til Dalmose. (Foto: Google Maps).

Det er nu muligt at gå langs sporet fra Skælskør til Dalmose, eller videre til Slagelse og Næstved, hvis man er frisk. Der er lidt over 11 kilometer, med gode muligheder for hvile og endda overnatning undervejs.

Jeg gik turen og var på udkig efter spor af jernbanen.

Sporet starter hér, ved pakhuset på havnen i Skælskør. Banen ned til havnen fra stationen var en forholdsvis sen videreførelse, men muliggjorde direkte overgang af varer fra skib til togvogn, eller den anden vej. (Foto: Jesper Nielsen).
Resterne af sporet fra havnen til stationen. Det er det eneste, der er tilbage af jernbanen. (Foto: Jesper Nielsen).
Her kom sporet fra … (Foto: Jesper Nielsen).
… og fortsatte denne vej. (Foto: Jesper Nielsen).
Her er så stationen. Nu er det busstation. (Foto: Jesper Nielsen).
Den remise, der er tilbage. (Foto: Jesper Nielsen).
Der er hér og dér spor efter stiens oprindelige formål. (Foto: Jesper Nielsen).
Her starter “Fodsporet” (som hele stisystemet til Slagelse og Næstved kaldes) officielt. Masser af infotavler og QR-koder undervejs for dem, som er nysgerrige. Der er også nogle opgavespil til ungerne på mobil. (Foto: Jesper Nielsen).
Magleby Ravnemark ved den første jernbaneoverskæring. (Foto: Jesper Nielsen).
Sporets lille bro over Spegerborgrenden. (Foto: Jesper Nielsen).
Der er gode muligheder for at picnic’e langs sporet. (Foto: Jesper Nielsen).
Vejoverskæring nummer 2 – Stigsnæs Landevej. (Foto: Jesper Nielsen).
Overskæringen af Næstvedvej – ved Tjæreby Forsamlingshus. (Foto: Jesper Nielsen).
Tjæreby Station. (Foto: Jesper Nielsen).
Shelterplads. (Foto: Jesper Nielsen).
Vejoverskæring ved Sdr. Bjerge. (Foto: Jesper Nielsen).
Sdr. Bjerge Station. (Foto: Jesper Nielsen).
Godt 2 kilometer fra Dalmose ligger der et udflugtsmål for hele familien. (Foto: Jesper Nielsen).
Dalmose Station, med bevarede perroner. Flot birketræ midt i perron 2. (Foto: Jesper Nielsen).
Den ældste del af Dalmose. (Jesper Nielsen).

Link til brochure om Fodsporet på: naturstyrelsen.dk (pdf).

Forside for historisk: Slagelse, Korsør og Skælskør.

Øverst: Det Røde Pakhus i Skælskør. (Foto: Jesper Nielsen). JN/rk.

Fortæl din mening:

kommentarer