Motionscenter igen udsat for hærværk

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – Motionscenteret “PMT Gym” i den østlige del af Slagelse By er igen blevet udsat for hærværk.

Samtlige ruder på facaden blev smadret

Motionscenteret “PMT Gym”, der åbnede i slutningen af juni og ligger på Holbækvej 8 i den østlige del af Slagelse By, er atter blevet udsat for groft hærværk.

Tirsdag i sidste uge blev samtlige ruder på hele facaden smadret. Slagelse Politi bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse og efterforsker sagen. Det skriver Sjællandske.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Google Earth Pro
Google Earth Pro Holbækvej 8. Arkivfoto: Google Earth Pro.

Det er ikke første gang, at motionscentret har været udsat for hærværk, men ejeren, Søren Clausen, har ikke tænkt sig at give op.

»Der går snakken rundt omkring!?… lad mig slå 1 ting fast… Jeg lukker ikke, jeg kommer aldrig til at bukke under for nogen som helst!! Vi har på kort tid fået bygget et fantastisk center op: lækre kunder, seje PT’ere, GO’ medarbejdere og et super hyggeligt miljø,« skriver Søren Clausen i et Facebook-opslag.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Slået op af PMT GYM SlagelseFredag den 21. december 2018

Gentagne tilfælde af hærværk mod motionscenteret

I august smadrede en maskeret mand et vindue til motionscenteret, hvorpå han hældte benzin udover noget træningsudstyr via det smadrede vindue. Det skete om morgenen, mens folk var i gang med at træne.

Motionscentret har også fået smadret ruder og adgangspanel gentagne gange. Adgangspanelet blev ødelagt for første gang blot en måned efter indflytningen. Desuden har der været hældt maling ud på døren.

Læs også: Maskeret mand hælder benzin udover træningsudstyr.

(Arkivfoto: Slagelse Media).

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.