Flagdag i Slagelse med hesteskadron og statsminister

Opdateret den

Læsetid: 3 min.

Slagelse Kommune fejrede traditionen tro flagdagen d. 5. september. Det var femte gang, men det særlige var, at Gardehusarregimentets hesteskadron stillede til parade. Dertil kom, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt åbningstalen. Derudover holdt borgmester Stén Knuth (V) og regimentschef Jens Ole Rossen-Jørgensen tale.
Flagdagen 2017
Flagdagen 2017 Foto: Robert Kronberg / Slagelse Media
Lars Løkke Rasmussen takkede soldater for at passe på os, og han kom også ind på, at Slagelse har deltaget i samtlige vigtige missioner. “I er vores helte”, sagde han, og “I er verdens bedste soldater”. Statsministeren sagde endvidere til de soldater, som skal udsendes: “I skal passe på jer selv og hinanden”.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Foto: Robert Kronberg / Slagelse Media
Gardehusarregimentet marcherede fra Sct. Mikkels Kirke via Rosengade, Nygade, Schweizerpladsen, Jernbanegade og Torvegade for at ende på Rådhuspladsen, hvor taler blev holdt, og hvor Hjemmeværnets musikkorps spillede.
Borgmester Stén Knuth (V)
Borgmester Stén Knuth (V) Foto: Robert Kronberg / Slagelse Media
Flagdagen fejres i hele Danmark for at støtte og anerkende veteraner, der har været udsendt af forsvaret, beredskabet, politiet eller sundhedsområdet til forskellige internationale missioner.
Borgmesteren tager et billede
Borgmesteren tager et billede ved siden af statsministeren Foto: Robert Kronberg / Slagelse Media
Foto: Robert Kronberg / Slagelse Media Følgende video er optaget af Slagelse Kommune:
  Vi er live fra FLAGDAGEN 2017 🇩🇰 Se med, når vi for første gang præsenterer hele Gardehusarregimentets Hesteskadron til parade 🐎😀 Opslået af Slagelse Kommune på 5. september 2017

Fortæl din mening:

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *