Cirkusland med koncerter og Dinosaur World

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – »Vi prøvede koncert-formatet af sidste år i Cirkusland, og det var så stor en succes, at det er blevet en ny tradition med sommerrock hver fredag i sommerferien,« lyder det fra cirkusdirektør Benny Berdino.

Kom med 250 millioner år tilbage i tiden, når de mekaniske dinosaurer er løs i Cirkusland i Slagelse fra den 25. juni til 7. august 2022.

Samtidig er Cirkuslands sommerkoncerter tilbage hver uge i sommerferien, når Lars Lilholt Band, Birthe Kjær, Mads Langer, DJ Martin Jensen, Michael Learns To Rock samt Anne Dorte & Maria indtager Cirkuslands nye koncertscene, hvor de skal få hele Slagelse til at rocke med. Det oplyser Cirkusland i en pressemeddelelse.

Sommerens nyhed er Dinosaur World

Glæd jer til at opleve nordens største mekaniske dinosaur-udstilling med kæmpe kødædere, langhalse og planteædere. Oplev 30 mekaniske dinosaurer i naturtro dekorationer. Se blandt andet T-rex, Tricetatops, Raptors, flyvende øgler og en Velcociraptor med fjer!

Flere af dinosaurerne går rundt i parken blandt gæsterne som “walking dinosaurs”, så kom med på en spændende og vild tidsrejse, udforsk fossiler og stå helt tæt på blandt andet en tyrannosaurus rex – hvis du altså tør.

Helt nye shows med dinosaur-kamp

Oplev også det vilde dinosaur-show med to kæmpende dinosaurer – en raptor og en tyrannosaurus rex. Se Det Store Trylleshow med vores nye tryllekunstner Jimmy Saylon og oplev en vaskeægte cirkusforestilling med blandt andet de sødeste hunde og de skøreste klovne. Slå dig løs i Cirkuslands legeland, prøv karruseller og den nye rutschebane Dragen – det bliver vildt!

Vær kreativ i vores workshops og byg et dinosaur 3D-skellet eller find dit eget dinosaur-fossil. For forældre er der også rig mulighed for at få taget et par gode billeder af de små ved de forskellige selfie-stationer med dinosaur-tema.

Alle forlystelser og shows er gratis, når entréen til Cirkusland er betalt, og der er åbent hver dag i sommerferien fra kl. 10 – 17 i perioden 25. juni – 7. august.

Store navne til årets sommerkoncerter

Cirkuslands nye udendørs koncertscene bliver indviet af Lars Lilholt med årets første sommerkoncert fredag 1. juli. Hver uge i hele sommerferien kommer der kendte kunstnere og optræder med deres største hits.

Programmet er Lars Lilholt Band 1. juli, Birthe Kjær og Feel Good Band 9. juli kl. 16, Mads Langer 15. juli kl. 20, DJ Martin Jensen 22. juli kl. 20 og dobbelt-koncerten med Michael Learns To Rock samt Anne Dorte & Maria 29. juli kl. 20. Vær med når de indtager Cirkuslands koncertscene efter lukketid og nyd alletiders sommeraften med skønne toner i luften. En billet til sommerkoncert koster 375 kroner.

»Vi prøvede koncert-formatet af sidste år i Cirkusland, og det var så stor en succes, at det er blevet en ny tradition med sommerrock hver fredag i sommerferien. Jeg er stolt af de store navne, vi i år har fået til Slagelse. Der er noget for enhver smag, og jeg glæder mig til at se, hvordan koncerterne tager sig ud på den helt nye koncert-scene, som netop er blevet bygget i Cirkusland. Den skal give publikum en endnu bedre koncertoplevelse,« lyder det fra cirkusdirektør Benny Berdino.

Cirkuslands åbningstider på Årslevvej 6 i 4200 Slagelse i sommerferien fra den 25. juni til den 7. august er kl. 10-17. Entrébillet pr. person 179 kroner. Familiebillet for 4 personer 656 kroner. Gratis entré for børn under 2 år samt ledsagere med ledsagerkort er gratis. Når entréen er betalt, er alle shows, forlystelser samt parkering gratis.

Øverst: Dinosaur World i Cirkusland i Slagelse. (Foto: Cirkusland i Slagelse). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.