Ældre rumænsk mand dømt for drabsforsøg

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – Den udenlandske mand stak en tilfældig ældre kvinde to gang ved busstoppested ud for Vestsjællandscentret.

En 71- årig mand er i dag fundet skyldig i forsøg på manddrab den 4. april 2022 ved et busstoppested ud for Vestsjællandscentret i Slagelse, hvor han stak en 70-årig kvinde to gange i ryggen med en kniv. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Havde fået afslag på ansøgning om opholdstilladelse

Den tiltalte og forurettede kendte ikke hinanden, og der havde ikke været nogen forudgående kontrovers mellem dem. Manden blev idømt 6 års fængsel og blev udvist med et indrejseforbud for bestandigt. Den 71-årige modtog dommen. Han er fortsat fængslet.

Manden, der i øvrigt er rumænsk, erkendte allerede sin skyld, da han var i grundlovsforhør den 5. april. Han havde angiveligt fået afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse og skulle have forladt landet.

»Jeg havde valget mellem at begå selvmord – eller begå en alvorlig forbrydelse,« fortalte den 71-årige mand til grundlovsforhøret ifølge Sjællandske.

Læs også: 70-årig kvinde stukket ned på gaden.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.