1.000 kroner for at køre uden busbillet

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Zand.News – Den 1. oktober regulerer Movia regulerer kontrolafgiften for kunder, der ikke har betalt for turen. Kontrolafgiften stiger til 1.000 kroner for voksne og 500 kroner for børn og hunde.

Det bliver dyrere at køre uden gyldig billet i bus og lokaltog på Sjælland. Movia regulerer pr. 1. oktober i år kontrolafgiften for kunder, der ikke har betalt for turen. Kontrolafgiften stiger til 1.000 kroner for voksne og 500 kroner for børn og hunde uden billet. Det skriver Movia i en pressemeddelelse.

Kontrolafgiften bliver reguleret den 1. oktober

Det er god stil at betale for billetten til bus og lokaltog, ellers er der andre, der kommer til at betale regningen. Dertil kommer, at det er dyrt, hvis man bliver opdaget, og nu bliver det endnu dyrere.

I tråd med den generelle prisudvikling regulerer Movia pr. 1. oktober 2022 kontrolafgiften for at rejse uden gyldig billet. Kontrolafgiften har hidtil været 750 kroner for voksne og 375 kroner for børn. Det er mere end ti år siden prisen er justeret.

»En attraktiv kollektiv transport er afhængig af billetindtægterne for at køre rundt. Billetindtægterne dækker omkring halvdelen af udgifterne til bus og lokaltog. Det er derfor ikke alene god stil, men også en forudsætning, at alle husker at betale for turen,« siger Movias ressourcedirektør Eskil Thuesen.

Med ændringen vil Movia følge en række andre trafikselskaber. Arriva har hævet afgiften til 1.000 kroner, og Midttrafik, Fynbus og Nordjyllands Trafikselskab gør det fra 1. september i år. Gyldig billet kan købes på flere forskellige måder: For eksempel via DOT billetter app, rejsekort eller sms-billet.

Øverst: Pressefoto. (Foto: Ulrik Jantzen / Movia). PM/pele.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.