20-årig tog brødkniven og stak vennen

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Artiklen er opdateret for 5 år siden.

Slagelse.News – En 22-årig mand fra Stenlille var på besøg hos en 20-årig pige i Slagelse. De kom op at diskutere, men så fandt hun sin brødkniv frem.

Natten til torsdag kl. 00.58 blev politiet tilkaldt til en adresse i Slagelse, hvor en mand og en kvinde havde været oppe at diskutere. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Mand blev kørt til behandling på skadestuen

Kvinden, der er 20 år gammel, havde grebet en brødkniv og havde derpå stukket manden i armen. Den tilskadekomne, som er en 22-årig mand fra Stenlille, blev kørt til behandling på skadestuen i Slagelse.

Den 20-årige kvinde blev derimod anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Hun blev efterfølgende taget med til politistationen i Næstved, hvor hun fortsat er anholdt.

Anden gang inden før et døgn med knivstikkeri

Der var et lignende knivstikkeri dagen før, hvor en 52-årig mand og en 46-årig kvinde også havde haft en diskussion på en adresse i centrum af Slagelse. Den endte med, at hun stak ham i maven.

Den 46-årig kvinde kom efterfølgende i et grundlovsforhør, hvor hun blev varetægtsfængslet frem til den 31. juli 2019. Hun er sigtet for forsøg på manddrab. Det oplyser politiet i døgnrapporten.

Læs også: Kvinde stak mand i maven med kniv eller saks.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.