Bilist blev bestjålet, da hun stoppede for at tale i telefon

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Korsor.News – En dame kørte ind til siden i Vemmelev onsdag morgen. Så kom en mand og spurgte, om hun havde brug for hjælp. Derpå åbnede en anden mand passagerdøren i bilen.

Onsdag morgen kl. 08.45 holdt en 50-årig kvinde fra Slagelse ind til siden på Bildsøvej ved Vemmelev, og mens hun talte i telefon, blev hun kontaktet af en mand, der venligt spurgte, om hun havde brug for hjælp. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

En mand åbnede passagerdøren i bilen og begyndte at stjæle

Men hun talte med manden, åbnede en anden mand passagerdøren i bilen og stjal en brun lædertaske med sportstøj samt sko, badetøj og badelagner og briller.

Efter tyveriet kørte de to mænd væk en hvid stationcar – formentlig en VW.

De to tyve beskrives som:

  • Gerningsmand A er cirka 25 år gammel, sydlandsk af udseende og almindelig af bygning. Han var brun i huden og havde kort, sort hår med krøller, og han var iført hvid skjorte og sorte bukser.
  • Gerningsmand B er cirka 25-30 år gammel, sydlandsk af udseende og lidt buttet. Han var brun i huden og havde sort, kort hår.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har bemærket noget usædvanligt på stedet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.