Kvinde stak mand i maven med kniv eller saks

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – En mand og en kvinde havde et skænderi, og så stak hun ham i maven.

Natten til onsdag stak en 46-årig kvinde en 52-årig mand i maven med enten en kniv eller en saks. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Kvinden er anholdt og sigtet for forsøg på manddrab

Den 52-årige mand og en 46-årig kvinde havde en diskussion, som endte med, at hun stak ham i maven. Politiet og en ambulance blev tilkaldt til adressen, der er beliggende i centrum af Slagelse. Her blev den 46-årige kvinde anholdt og sigtet for forsøg på manddrab.

Hun blev taget med til politistationen i Næstved, hvor hun skal afhøres, og hændelsesforløbet skal klarlægges. Den 46-årige fremstilles senere onsdag i grundlovsforhør i retten i Næstved. Den 52-årige mand blev kørt til behandling på Slagelse Sygehus.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.