Artiklen er opdateret for 10 måneder siden.
Slagelse.News – DMI forvarsler om forhøjet vandstand på fredag den 22. december 2023 fra fredag formiddag i både Korsør og Skælskør.
DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har sendt forvarsel omkring forhøjet vandstand fredag formiddag i Korsør og Skælskør. Det skriver Slagelse Kommune i en nyhedsmeddelelse.
Vandstanden topper omkring midnatstid på fredag
DMI forvarsler om forhøjet vandstand på fredag den 22. december 2023 fra fredag formiddag i både Korsør og Skælskør. DMI’s prognose er stadig meget usikker, men lige nu forventes vandstanden at toppe omkring 126 cm omkring midnat fredag. Slagelse Brand og Redning følger situationen nøje.
I dag mødes beredskabsstaben for at gennemgå den nye prognose fra DMI, som vil give et bedre billede af, hvorvidt vandstanden når et niveau, som vil give problemer.
Hent gratis sandsække hos Slagelse Brand og Redning
Hvis du har brug for sandsække, har du mulighed for at afhente og fylde gratis sandsække hos Slagelse Brand og Redning på Slagelse Landevej 3 i Korsør.
Se en nærmere lokation af, hvor du kan hente sandsække, på: www.slagelse.dk. Følg situationen på: www.dmi.dk.
Øverst: Pressefoto. (Foto: Slagelse Kommune / Jørgen Frandsen). PM/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.