Listetyve stjæler folks penge og øl

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Zand.News – Når du går ud ad havedøren, går listetyven måske ind ad hoveddøren for at tage dine penge og dine øl.

»Husker du ordsproget “lejlighed gør tyv”? Altså den med, hvis svage sjæle får en mulighed for at rapse værdigenstande til sig, tager de den også…,« skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Facebook.

Tyven tog samtidig for sig af øl og spiritus

I mandags fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tre anmeldelser om indbrud fra forskellige steder i politikredsen.

I alle tre tilfælde var tyven gået ind ad en ulåst dør, og hvorpå han (eller hende) kunne stjæle punge med penge og personlige papirer.

Det skete i Næstved, i Præstø og i Sakskøbing – hvor tyven ligefrem tog for sig af øl og spiritus, som stod fremme.

Husk at låse døren og at lukke vinduerne

Luk og lås, når du ikke har overblik over boligen.

»Lås døren, og luk vinduerne – enten når du forlader huset eller lejligheden, eller hvis du for eksempel er i haven og ikke kan se mod adgangsdørene,« skriver politiet.

Politiet lavede denne video sidste år, hvor Annette fra politiets forebyggelsessektion giver gode råd om at undgå listetyve.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). SM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.