Landsdækkende karantæne til voldsmænd i nattelivet

Læsetid: 5 min.

Zand.News – Lovforslag skal gøre det muligt at forbyde voldmænd at opholde sig i nattelivet i hele landet og skal gøre det muligt at udstede tryghedsskabende opholdsforbud, hvis en gruppe af personer skaber utryghed. Samtidig skal politiet kunne beslaglægge værdier, hvis en sigtet har gæld til det offentlige.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) sender nu et lovforslag i høring, der sætter hårdt mod hårdt over for dem, der skaber utryghed i det offentlige rum.

Lovforslaget gør det blandt andet muligt at forbyde personer, der er dømt for blandt andet vold, at opholde sig i nattelivet i op til to år i hele landet. Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Forbud mod at færdes i nattelivet i hele landet i to år

Det må ikke være utrygt at opholde sig i nattelivet, gå gennem parker eller tage S-toget hjem fra byen.

Derfor sender justitsminister Nick Hækkerup nu et lovforslag i høring, der indeholder et tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande.

»Med lovforslaget slår vi hårdt ned på dem, der vælger den kriminelle eller utryghedsskabende vej og ser stort på det trygge og frie samfund, som er vores fælles fundament,« siger Nick Hækkerup og fortsætter:

»Det er vidtgående, men vigtige initiativer, hvis vi skal ramme dem, der skaber utryghed i nattelivet med voldelige overfald eller skaber utryghed i boligområderne. Vi vil ganske enkelt ikke finde os i den adfærd, for den begrænser andre menneskers frihed til at færdes trygt i det offentlige rum.«

Med lovforslaget kan personer, der er dømt for visse typer af kriminalitet, gives et generelt forbud mod at færdes og opholde sig i nattelivet i op til to år i hele landet. Det betyder, at den dømte har forbud mod at opholde sig på alle barer, restauranter med videre fra kl. 24.00 til kl. 005.00.

Hvis en dømt person har begået vold på et serveringssted i én del af landet, har den dømte hverken lov til at besøge et serveringssted i den del af landet, hvor volden fandt sted, eller i en anden del af landet i nævnte tidsrum.

Politiet kan definere hele områder som nattelivszoner

Dertil kan politiet vælge at definere hele gader eller områder som nattelivszoner, hvor den dømte heller ikke må komme. Bryder den dømte forbuddet, falder der en bøde på 10.000 kroner i førstegangstilfælde. I andengangstilfælde vil straffen som udgangspunkt være fængsel i 30 dage.

»Før coronakrisen lukkede hele nattelivet ned, så vi flere forfærdelige episoder, hvor uskyldige, unge mennesker er blevet brutalt overfaldet i nattelivet,« siger Nick Hækkerup og fortsætter:

»Sådanne overgreb mærker ikke kun ofrene fysisk, men kan også sætte en frygt i dem, når de fremover færdes på gaden. Derfor skal vi stå bag ofrene og hjælpe dem til, at de kan færdes trygt i nattelivet. Det gør vi ved at sætte voldsmændene stolen for døren og nægte dem adgang til nattelivet. I hele landet.«

Mulighed for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud

Med lovforslaget får politiet også et nyt værktøj, så politiet kan sætte kontant ind over for personer, der skaber utryghed i det offentlige rum.

Politiet får således mulighed for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud på op til 30 dage ad gangen, hvis de vurderer, at en gruppe af personer skaber utryghed i et område.

Det betyder konkret, at en gruppe på ned til 2-3 personer, der eksempelvis udviser en chikanerende, truende eller intimiderende adfærd over for forbipasserende, kan være nok til, at politiet kan udstede et tryghedsskabende opholdsforbud i det pågældende område.

Udstedes et sådan opholdsforbud, vil det være strafbart at opholde sig i området, medmindre der er tale om almindelig færden.

Det gælder alle udendørs faciliteter i det af politiet definerede område og kan eksempelvis indbefatte en park, et beboelsesområde eller foran en S-togsstation. Bryder personer dette forbud, vil det i førstegangstifælde udløse en bøde på 10.000 kroner.

Beslaglægge værdigenstande til betaling af offentlige gæld

Endelig lægges der med lovforslaget også op til, at politiet fremover skal kunne gribe ind, hvis politiet for eksempel sigter en person og samtidig kan se, at vedkommende er i besiddelse af værdigenstande og samtidig har gæld til det offentlige.

I en sådan situation skal politiet kunne tage værdigenstandene fra vedkommende med henblik på at sikre betaling af den offentlige gæld.

Lovforslaget var en del af regeringens pakke af initiativer mod utryghedsskabende adfærd, der blev præsenteret oktober 2020.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Foto: Leo Lintang / iStock). PM/rk.

Fortæl din mening til os andre:

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.