Brug kun godkendt håndsprit til hænderne

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Zand.News – Der florerer mange opskrifter i mederne og på nettet, men Miljøstyrelsen fraråder, at man laver sin egen håndsprit.

Håndsprit er ligesom alle desinfektionsmidler biocidprodukter og omfattet af biocidforordningens regler omkring godkendelse.

Der florerer i øjeblikket mange opskrifter i mederne og på nettet, men Miljøstyrelsen fraråder, at man laver sin egen håndsprit. Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Medfører falsk tryghed eller uheldige bivirkninger

Dette er ud fra betragtningen at der er risiko for at ikke-professionelle får blandet ingredienserne i forkert blandingsforhold, eller benytter de forkerte ingredienser.

Læs også: Advarsel mod falske e-mails fra Sundhedsstyrelsen.

En forkert blanding kan resultere i at produktet eventuelt ikke er effektivt til at slå virus ihjel og det dermed giver en falsk tryghed, eller at man får lavet en for koncentreret blanding, der kan resultere i bivirkninger, så som hud- og øjenirritation – eller det der er værre.

Hånddesinfektionsmidler er ofte baseret på en eller flere alkoholer for eksempel ethanol eller propan-2-ol og vil have en advarsel på etiketten om at produktet er meget brandfarligt.

Der er altså en særskilt risiko for, at der opstår en brand eller at brugeren bliver forbrændt, når man arbejder med alkoholer.

Fraråder borgerne at omhælde farlige blandinger

Miljøstyrelsen har fået henvendelser vedrørende brugen af rengøringsmidler til desinficering af hænder.

Miljøstyrelsen fraråder at benytte kemikalier til andre anvendelser end de bliver markedsført til, da forkert brug giver store risiko for uønskede bivirkninger, såsom irritation, øjenskade og allergi.

Læs også: Læs også: Danmark lukker ned i fjorten dage.

Generelt råder Miljøstyrelsen forbrugerne til helt at afholde sig fra at omhælde farlige blandinger til anden emballage herunder at lave sine egne biocidprodukter, idet der kan opstå meget farlige situationer.

Læs også: Coronavirus: Sådan forholder Slagelse Kommune sig.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Renateko / Pixabay). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.