Korsor.Info – Tredje artikel om motion, natur og historie fortæller om Svenstrup Park. Det var oprindeligt en bugt med småøer. Senere kom noret med Kongebroen. Derefter blev der placeret en losseplads – nu er der park og natur.
Dette er tredje del af tre artikler, som handler om forslag til løbe- eller gåture i Korsør. Denne artikel tager udgangspunkt i Svenstrup Park, der startede med at være en lavvandet bugt og senere et nor, der var afskåret fra Korsør Nor af vadestedet.
Bugten med småøer bliver til et nor med en kongebro
Lige uden for Korsørs bygrænse mod nordøst, ved landsbyen Svenstrup, ligger et stort grønt område, som har mere historie bag, end man skulle forvente. Nu er der gokart-bane og en stor park, men oprindeligt var her en lavvandet bugt.
Ovenstående kort er et godt billede på, hvordan Korsør så ud, før folk flyttede til. Der var ikke et nor, men en bugt med småøer. Det var først efter inddæmningen af øerne Lilleø og Magleø, at der kom den smalle kanal, der skabte noret.
Bugten ved Svenstrup var et lille nor afskåret fra Korsør Nor af et vadested, der fulgte kysten mod Korsør. Adgangen til bugten var via “Kongebroen”, der havde det navn, da vadestedsvejen var en kongevej.
Det vil sige, at det kun var staten og militæret, der måtte bruge broen under enevældet. Det så lokalbefolkningen dog stort på, da det var den eneste reelle vej til Korsør nordpå.
Alt det ændrede sig i løbet af 1800-tallet.
Hvad udad tabes, skal indad vindes – øerne bliver landfaste
I sluningen af 1800-tallet kom der tryk på landvindingerne overalt i landet, påskyndet af krigen i 1864, hvor vi mistede Sønderjylland og dermed en femtedel af landets areal.
Under slagordene “Hvad udad tabes, skal indad vindes” opdyrkede man heden og inddæmmede fjorde som Lammefjorden.
I Korsør blev øerne landfaste, og området imellem til land, Tjæreby Fjord blev inddæmmet ved Frølunde Fed (som ophørte med at være fed andet ene ved navn) og “Nordre Inddæmning”, som området ved Svenstrup hed, blev drænet.
Der gik dog lang tid med at få området tørt, og jorden, som var gammel havbund, var ikke særlig frugtbar, så området henlå som græsningseng i lang tid.
I 1957 åbnedes motorvejen mellem Halsskov Færgehavn og Vemmelev. Den var ført over området, som således blev delt i to. I 1966 fik Vestsjællands Go-Kart Klub tilladelse til at bygge en bane på området. Det er den bane, med udvidelser af bane og lydvolde, som er dér i dag.
Da Korsør fik ny bro mellem bydelene, blev resterne placeret på “Korsør Fyldplads”, som blev oprettet i den gamle bugt, bag kart-banen.
Pladsen var et såkaldt “deponi”, eller en “losseplads” på jævnt dansk, som blev brugt til opbevaring af materialer og affald, som ikke var nedbrydelige, men heller ikke særligt forurenende. Det, der ligger der den dag i dag under jorden er, foruden bro-rester, flyveaske fra elproduktion, slam fra havneudvidelser og nedrivningsaffald.
Fyldpladsen blev nedlagt i 2009 og affaldet dækket af jord. Dette gjorde det muligt at oprette et rekreativt område med dyrehold.
Området i dag rummer park og natur på den gamle losseplads
Den rute, som jeg anbefaler, er på cirka 2,5 kilometer. Den går langs Korsør Nor og igennem “Rødhøjlund”, som er en lille lund, der grænser op til Svenstrup by. Man kan sagtens gå længere, hvis man er villig til at krydse parken et par gange.
Et godt sted at parkere er ved Kart-banen, eller kør ud af Reskavej og fortsæt ad jordvejen.
Der masser af natur og gode udsigter, foruden dyr, som man med lidt held kan overtale til at lade sig klappe. Hvis man ikke ved det, ville man ikke gætte, at der var en losseplads hér.
Tilbage til: Forside for Motion, Natur og Historie i Korsør.
Øverst: Korsør Kart Klub. (Foto: Jesper Nielsen). JN/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.