Bisserup – den smukke smuglerhavn

Læsetid: 6 min.

I vikingetiden var der et slag mellem Fridleif og Hvirvil i Bisserup Havn. Ufreden fortsatte, men nu mellem by og havn. Senere blev det til en smuglerhavn, der snød Korsør. Så blev området til kystsikring for senere at blive til en fiskerby. Nu er det en badeby.

Vi er i 1700-tallet, hvor Holsteinsborg anlagde handelshavnen og forbandt Bisserup By med Bisserup Havn via en vej, men de to bydele bestod af rivaliserende kredse. Først skal vi lige en tur tilbage til vikingetiden.

Et katastrofalt slag – Fridleif mod Hvirvil i havnen

Saxo fortæller følgende historie:

I den tidlige vikingetid hed kongen af Danmark Fridleif. Han lå i krig med kongen af Øland, Hvirvil.

Hvirvil angreb sydkysten af Sjælland, men Kong Fridleif fik ham fanget i en lille havn. Det efterfølgende slag var en katastrofe for alle. Der var kun en håndfuld overlevende på begge sider, Hvirvil og en lille skare, og Fridleif alene.

Dagen efter slaget gik Fridleif holmgang alene mod Hvirvil og hans folk, og vandt. (Holmgang betyder “tvekamp” på en holm eller voldsom “strid” mellem to parter i det gamle Norden).

Derefter kaldtes havnen, det hele havde foregået i, for “Hvirvils Havn”

Den hedder Bisserup Havn i dag.

Strandengen mellem de to bydele. Var det hér, at Fridleif og Hvirvil slogedes? (Foto: Jesper Nielsen).

En by og en havn – rivalisering mellem bydelene

Saxos historie er naturligvis en myte, men den kan sagtens have rod i virkelige hændelser.

Hvirvils Havn, eller Bisserup Havn, var en naturhavn, der sikkert ikke lå, hvor den gør i dag. En bedre kandidat til landingspladsen vil nok være strandengen nedenfor bakken mod skoven, eller Kalvenæs.

Bisserup By var et andet sted end havnen. Bisserup, eller “Bises Udflyttersted”, som navnet betyder, er fra Vikingetiden, men er væsensforskellig fra havnen. Den er en typisk dansk bondelandsby, der dog har nydt godt af den lette adgang til vandet.

Havnen, som vi kender den i dag, er først fra 1700-tallet, hvor Holsteinsborg foranledigede anlæggelsen af området som handelshavn og forbandt byen med havnen via en vej.

Der har tilmed været rivalisering de to bydele imellem. Byen havde bønder, møllere, håndværkere, og havnen havde fiskere, sømænd og handelsfolk. Forskellige sociale kredse, som giver god grobund for indbyrdes mistro.

Bakken, der er grænsen mellem byen og havnen. (Foto: Jesper Nielsen).

Smuglerhavnen – korsoranerne klager til kongen

Fra middelalderen har vi et brev fra Korsørs borgere til kongen, hvor borgerne brokker sig over, at deres nye købstad går glip af en masse handel, fordi bønderne ikke benytter deres by og havn.

En købstad var nemlig den eneste lovlige måde at sælge varer for almindelige danskere. På den måde kunne der inddrives afgifter ved toldboden, og byen kunne få sin retmæssige betaling, som gik til vedligeholdelse og til betaling af skat til kongen.

Hvis, derimod, bønderne solgte deres varer et andet sted, så kunne de spare tolden. Købstaden skulle stadigvæk betale skat til kongen, så hver bonde, der smuglede, betød færre penge til byen.

Bisserup var en af mulighederne for smugleri. Havnen lå godt i skjul for vagtsomme øjne, og det var så langt ude på landet, at øvrighedspersoner sjældent ulejligede sig forbi. Samtidigt har Holsteinsborg, eller forgængeren Trolleborg, næppe haft meget imod, at “deres” havn blev benyttet til alskens formål.

Den skumle handel fortsætter helt op til enevældens tid. Christian d. 4 forbyder i 1593 på det strengeste at benytte havnen!

Men der er ikke meget, der tyder på, at folk tog sig af det.

Havneanlægget i dag. (Foto: Jesper Nielsen).

Ufred og fremskridt – fra kystsikring til fiskerby

I 1800-tallet leverede den nationale lussing, som Englandskrigene var.

Englænderne tog vores flåde, for at vi ikke skulle angribe dem, og vores eneste mulighed var at plante egetræer til en ny flåde, og at befæste kysterne.

Der er stadig rester af disse anlæg. Mest imponerende er Stigsnæsbatteriet, men der blev også bygget volde ved Bisserup Strand, som i dag indgår i kystsikringen.

Kystsikringsdiget, der er bygget ovenpå voldene fra Englandskrigene. (Foto: Jesper Nielsen).

Den daværende grev Holstein så måske dette som en mulighed for at udvikle haven. Der var ingen huse ved havnen, men der blev opført både skibsbro, kro og pakhus i 1800-tallet, og husene kom til, som beboelse for havnens folk.

Den første kro i Bisserup Havn. (Foto: Jesper Nielsen).

Resten er gået slag i slag, om man vil. Bisserups fiskerflåde toppede med 40 fiskere i 1935. Samme år blev “Hotellet” opført. Det blev senere omdøbt til “Den Gyldne Ål” og senere igen til “Lodskroen”.

Hotellet, Den Gyldne Ål og nu Lodskroen. (Foto: Google Earth Pro).

Gæster fra nær og fjern – Bisserup bliver til badeby

Der kom nye folk til byen: Feriefolket.

Sydkysten af Sjælland har altid været populært feriemål, og Bisserup er et af de mere stilfærdige steder. Der kom campingsplads i 1967, efter at Skafterupvejen blev færdig, og hvert år vender stadig mange besøgende tilbage til Bisserup.

Sommerhusområdet langs Bisserup Strand er under stadig udvikling, og byens befolkning flerdobles hver sommer.

Vejen langs sommerhusene ved stranden. (Foto: Jesper Nielsen).

Og af god grund. Bisserup er placeret mellem skov og hav, med gode muligheder for sol, vandsport, gå- og cykelture samt generel afslapning i ét af de fredeligste steder på øen.

Husene på vejen op til byen. (Foto: Jesper Nielsen).

Hvis man vil slappe af i sin ferie, så er der ikke mange bedre steder at gøre det.

Der er meget langt til København fra Bisserup, både fysisk og mentalt.

Forside for historisk: Slagelse, Korsør og Skælskør.

Øverst: Bisserup By er en typisk dansk landsby med stråtækte huse og gadekær. (Foto: Jesper Nielsen). JN/rk.

Fortæl din mening:

kommentarer