Slagelse.Info – I 1164 gav Valdemar Johanniter-ordenen et stykke land uden for Slagelse, hvor Antvorskov Kloster efterfølgende blev opført. Det blev det største og mest betydningsfulde kloster i landet og måske i hele Norden.
Vi er i 1100-tallet, hvor Valdemar den Store går i gang med at bygge og føre krige. Oprindeligt var han kun konge af Jylland, men da han blev konge i hele landet, fik han travlt.
Klosteret, slottet og ruinen – Magten skifter hænder
Antvorskov er i dag en bydel i Slagelse, og de færreste tænker over, hvor betydningsfuldt et sted, som det har været. Endda i flere forklædninger.
Uden at overdrive kan man sige, at Antvorskov var et magtcentrum i mange år, hvorefter det gik med stedet som så mange andre steder i Vestsjælland: Magten skiftede hænder, og flyttede bort.
For at forstå stedets betydning må man på en lang rejse i historien, og starte med at tage tilbage til dengang Danmark stadigt var i lømmelalderen, og riget var afhængig af, at der sad en stærk mand i toppen.
Den mand var Valdemar den Store.
En konge af hele landet – Johanniterne bygger Antvorskov
Kong Valdemar var jyde af fødsel, men sjællænder af opvækst. Han voksede op i Fjenneslev vest for Ringsted. Hans fader blev myrdet, inden han blev født, og han tilbragte sin ungdom hos Asser Rig, der var fader til Absalon, der skulle blive Valdemars partner i mange sammenhæng.
Valdemar blev i første omgang kun konge af Jylland, men efter den sjællandske kong Svends forræderi ved “Blodgildet” i Roskilde, og en borgerkrig, blev Valdemar konge over hele landet.
For at sikre sin position på Sjælland, hvor Svend havde været det foretrukne kongevalg, indledte han en charmeoffensiv. Han gik i gang med at bygge.
Det største eksisterende bygningsværk er Sct. Bendts Kirke i hjembyen Ringsted, der blev hovedstad i Danmark. Han byggede også den første Vordingborg, en borg, der kunne fungere som opmarchsted til fremtidige missioner mod hedenskaben sydpå.
Absalon byggede sin borg på en holm udenfor handelsstedet “Havn”, hvilket blev starten til København.
Og så gav Valdemar Johanniterordenen lov til at bygge Antvorskov Kloster.
Det Hellige Lands samaritter – Valdemars støtte mod venderne
Johanniterordenen, eller “Sankt Johannes af Jerusalems Hospitalsbrødrerorden”, hvilket er det oprindelige navn, var en kristen organisation underlagt Paven.
Deres oprindelige opgave var at drive hospitalsvæsen og -ydelser i Det Hellige Land, men det blev hurtigt udvidet til at omfatte regulær kamp mod hedninge (det vil sige muslimerne) til forsvar for de kristne pilgrimme.
Ordenen, denne krigermunke-orden, blev populær over hele Europa, og det blev “in” for adelige unge, der ikke kunne arve. Hvis man ikke stod til at overtage faderens titel og gods, var en karriere inden for kirken en mulighed. Og Johanniterne var førstevalget for unge mænd, der ikke helt ville opgive kriger-hvervet.
Ordenen, på den anden side, var i kraftig vækst, og på udkig efter et nyt center i norden, hvorfra mange unge ville lade sig hverve. Valdemars Danmark var oplagt. Valdemar gav ordenen land ved Antvorskov, uden for Slagelse i 1164.
Hvorfor?
Da Valdemar blev konge, samlede han folket og adelen til et angreb mod rigets fjender udefra, venderne. Hans ven, Absalon, var blevet bisp, men førte sig frem som krigermunk, og bekæmpede de invaderende hedninge på hele Sjælland.
Et vigtigt slag mod dem foregik ved Boeslunde, men det kulminerede med sejren ved Arkona på øen Rügen, ved Tysklands nordkyst. Det blev udlagt som et korstog, det vil sige et angreb på kirkens og de kristnes fjender, med det var dog først og fremmest Danmarks fjender, og han fik heller aldrig pavens støtte.
Er det rimeligt at antage, at han havde håbet på Johanniterordenens støtte mod venderne? En orden dedikeret til beskyttelse af kristne, placeret midt i en kamp mod hedninge, det kunne næsten kun gå således.
4 år efter er det overstået. I 1168 vinder Valdemar og Absalon det afgørende slag på Rúgen.
En korsridder vender hjem – Antvorskov bliver undervisningscenter
Valdemar kom hjem som en sejrende landsfader, men han var stadig omgivet af fjender. Nu skulle han sikre sig mod fjenderne inden for rigets grænser: Alle herremændene.
Han erklærede sin søn Knud som sin efterfølger, så arvefølgen var på plads. Dette provokerede en del modstandere, men Valdemar fik opsnuset de spirende konspirationer og fik fængslet en del modstandere.
Valdemar måtte, for at holde på magten, søge hjælp. Hans største allierede blev Kirken, som i en tid, hvor alle var overbevist om, at Kirken var den eneste måde at opnå evigt liv i himmerige, var utroligt magtfuld.
Han fik indsat vennen Absalon som ærkebisp, det vil sige lederen af den danske kristendom, og fik sin far, Knud Lavard, gjort til helgen. Der skulle en modig mand til at modsætte sig en helgens søn.
Landet så nu en opgangstid, så der blev bygget stenkirker som aldrig før. Antvorskov Kloster blev et undervisningscenter for hele landet, og megen af den johannitiske “stil” er overført til de danske kirker. Mange kirker blev bygget med “spedalsk-vinduer”, hvor syge kunne modtage nadver.
Slagelse, eller “Slauløsæ” på det tidspunkt, var en lille by, der skulle blive nabo til det største og mest betydningsfulde kloster i landet, hvis ikke i Norden. Antvorskovs historie var dog kun lige begyndt, og skulle få vidtgående betydning for landet.
Læs videre: Antvorskov og historiens luner (del 2).
Forside for historisk: Slagelse, Korsør og Skælskør.
Øverst: Antvorskov Klosterruin – højteknologisk byggeteknik fra den tidlige middelalder. (Foto: Jesper Nielsen). JN/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.