Tyv stjæler slagelseaners bil i Nykøbing og rammer en mur

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Slagelse.News – En slagelseaner fik sin bil stjålet i Annebergparken i Nykøbing Sj. Fire dage senere dukkede bilen op ud af det blå og bankede ind i en mur i Annebergparken.

Onsdag morgen kl. 06.50 anmeldte en 40-årig kvinde, at en bil var kørt ind i hendes have og videre ind i husmuren, så bilen nu var væltet, men der var ingen personer i eller ved bilen.

Det vidste sig, at bilen var blevet stjålet fra en mand fra Slagelse, da han havde parkeret bilen på den samme vej nogle dage før. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Bilen fik både husmuren og soklen til at revne

Politiet kunne efterfølgende konstatere, at både husmuren og soklen var revnet som følge af påkørslen, men det var uklart, hvem der havde kørt bilen ind i muren.

Politiet kunne også konstatere, at den forulykkede personbil var meldt stjålet fire dage tidligere, og tyveriet var også sket i Annebergparken.

Den 59-årige bilejer, som er fra Slagelse, blev der underrettet om, at bilen nu igen var til stede i Annebergparken, men dog i en anden tilstand, end da den blev stjålet. Samtidig blev han bedt om at fjerne bilen fra uheldsstedet.

Søger vidner til hændelserne i Annebergparken

Det lokale redningsberedskab blev tilkaldt for at vurdere, hvorvidt der skulle foretages en indsats med afstivning af huset på grund af skader, men det blev nu ikke skønnet nødvendigt.

Politiet forsøger nu at finde frem til føreren af bilen på uheldstidspunktet i anledning af uheldet, hvor ingen tilsyneladende er kommet til skade.

Politiet i Nykøbing Sjælland og Holbæk hører gerne fra vidner, der har bemærket noget i anledning af uheldet. Kontakt gerne politiet på telefon 1-1-4 med oplysninger i sagen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.