82-årig udsat for tricktyveri i Sørbymagle

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – En mand på 82 år blev udsat for tricktyveri på Gartnervænget i Sørbymagle i lørdags. Politiet efterlyser en mand på 30-40 år, som er “mellemøstlig” af udseende og var iført en dunjakke.

Gerningsmand påstod at være fra hjemmeplejen

En 82-årig mand var udsat for et tricktyveri i sit eget hjem i lørdags. Omkring kl. 15.00 ringede det på døren hos den ældre mand, der bor på Gartnervænget i Sørbymagle.

Der stod en mand, og han påstod, at han kom fra hjemmeplejen. Det lykkedes manden at komme ind i huset under påskud af, at han skulle tjekke nogle ting.

Stjal en herrepung med kontanter og diverse kort

Den 82-årige fik dog gennet manden ud igen, men opdagede senere, at der var stjålet en mørk herrepung med kontanter og diverse kort.

Gerningsmanden beskrives som:

  • En mand på cirka 30-40 år
  • Mellemøstlig af udseende
  • Cirka 170-175 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Mørk i huden
  • Sort hår
  • Iført en dunjakke.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt på Gartnervænget i Sørbymagle lørdag eftermiddag. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

(Arkivfoto: Rigspolitiet).

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.