To mænd anholdt efter røveri mod kiosken “Indkøb”

Opdateret den

Læsetid: 1 min.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har anholdt og sigtet to mænd for et voldsomt røveri mod kiosken “Indkøb” i Slagelse By.

Her torsdag formiddag fremstilles to mænd i grundlovsforhør i retten i Næstved. De er sigtet for at have begået et voldsomt røveri fredag den 17. august 2018 mod kiosken “Indkøb” på Valbyvej 1 i Slagelse By. Kiosken ligger på hjørnet af Valbyvej og Ndr. Stationsvej.

Der er tale om en 26-årig mand fra Ringsted, der blev anholdt i går onsdag den 29. august kl. 12.45, og en 29-årig mand fra Ringsted, som blev anholdt til midnat.

Ved røveriet, der i øvrigt ikke gav noget udbytte, blev en ældre, kvindelig medarbejder i kiosken væltet omkuld og truet med en kniv. Røverne truede også en kunde, der var i kiosken.

Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre under retsmødet.

Opdateret kl. 13.10: De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger. 

Læs også: Røveri i kiosk på Valbyvej i Slagelse.


Foto: ROOKIE23 / Pixabay.

Opdateret.


Fortæl din mening:

Kommentarer

Del denne artikel: