Sankthans med borgmester og vikinger

Slagelse.News — »Vi er utrolig glade for igen at kunne byde alle velkommen til en hyggelig familieaften på Trelleborg. Sidste somme måtte vi på grund af bålforbud aflyse sankthansaften på Trelleborg – men nu glæder vi os meget til igen at føre traditionen videre og gennemføre arrangementet endnu en gang,« lyder det fra museumschefen for Trelleborg om sankthansaften på søndag.

Syng midsommeren ind ved Vikingeborgen Trelleborg søndag den 23. juni 2024 fra kl. 18-22. Tag hele familien med til en uforglemmelig sankthansaften med Trelleborgs vikinger. Borgmester Knud Vincents (V) holder båltalen, og Ramashang giver koncert. Det skriver Trelleborg i en pressemeddelelse.

Vikingeaktiviteter, koncert og krigere

I år vender den traditionsrige sankthansaften tilbage til Trelleborg, hvor der vil være sjove vikingeaktiviteter, koncert og krigertræning frem til bålet tændes af vikingerne.

»Vi er utrolig glade for igen at kunne byde alle velkommen til en hyggelig familieaften på Trelleborg. Sidste somme måtte vi på grund af bålforbud aflyse sankthansaften på Trelleborg – men nu glæder vi os meget til igen at føre traditionen videre og gennemføre arrangementet endnu en gang,« siger Anne-Christine Larsen, der er museumschef for Trelleborg, Nationalmuseet.

Sommersolhverv, båltale og sang

Efter vikingeaktiviteterne, krigertræning for børn og første del af koncerten afholdes årets båltale af borgmester Knud Vincents. Vikingerne tænder derefter bålet, og alle synger Midsommervisen og nyder det store Sankthansbål til tonerne fra Ramashang.

Lokal forpagter Café Trelleborg

Madentréprenøren ved Nikolaj Skovgaard forpagter i år Café Trelleborg fra den 25. juni til den 11. august. Han har fokus på lokale råvarer og økologiske produkter, og han går ikke på kompromis med kvaliteten. Trelleborg glæder sig til at byde ham velkommen i museets Café. Til Sankthans kan du forudbestille en lækker buffet senest den 21. juni 2024 via nikolaj@madentreprenoeren.dk eller telefon 3177 3389.

Program for sankthansaften 2024

18.00-20.00 Der bliver tændt op i bålstederne i landsbyen til medbragt grillmad
18.00-20.00 Vikingeaktiviteter: Vikingefarver, Bag et fladbrød, bueskydning og vikingelege
19.30-20.00 Krigertræning for børn
20.00-20.45 Koncert del 1 med bandet Ramashang
21.00-21.15 Tale ved borgmester Knud Vincents
21.15-21.30 Bålet tændes af vikingerne, Midsommervisen med videre
21.30-22.15 Koncert del 2 med bandet Ramashang.

Vikingeborgen Trelleborg er bygget af Harald Blåtand i år 980. Ringborgen ligger vest for Slagelse og er i dag et levende museum med undervisning, aktiviteter og events, som for eksempel sommerens vikingefestival.

Øverst: Gæsterne danser til Sankthans på Trelleborg. (Foto: Trelleborg). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/4ild