NATO vil have danske soldater til Letland

Læsetid: 4 min.

Zand.News – En hovedstyrke af kampsoldater fra Gardehusarregimentet i Slagelse er snart på vej til Letland i forbindelse med krigen i Ukraine.

NATO har nu anmodet Danmark om at udsende en kampbataljon til Letland. Regeringen (S) fremsætter beslutningsforslag i Folketinget i dag. Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Forslaget har opbakning i Udenrigspolitisk Nævn

NATO har anmodet Danmark om at sende en kampbataljon til Letland med henblik på at styrke NATO’s forsvar. Der fremsættes i dag torsdag den 31. marts 2022 beslutningsforslag i Folketinget om de yderligere militære bidrag som Danmark vil stille til rådighed for NATO. Forslaget har fået opbakning i Udenrigspolitisk Nævn.

»Ruslands brutale og uprovokerede invasion af Ukraine udgør en trussel mod vores fælles europæiske sikkerhed. Derfor er regeringen klar til at imødekomme NATO’s ønske om at sende en dansk kampbataljon til Baltikum. Den vil være med til at vise Putin, at vores vestlige alliance er stærk,« siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).

Bataljonen ventes at skulle erstatte andre enheder, der re-deployerer fra Letland. Gennem udsendelse af den danske kampbataljon ønsker NATO dermed at bevare alliancens samlede forsvarspositur i Letland.

Forsvarskommandoen vil gå i gang med de praktiske, indledende forberedelser og forventer, at bataljonen vil kunne være klar i Letland i løbet af maj måned. Bataljonen vil forventeligt blive underlagt en lettisk brigade, der hører under det dansk-estisk-lettiske divisionshovedkvarter i Adazi, Letland.

Fakta om kampbataljonen med 800 danske soldater

Kampbataljonen er uddannet til at kunne løse landmilitære opgaver i hele konfliktspektret, herunder forsvarskamp mod en jævnbyrdig modstander. Bataljonskampgruppen består af cirka 800 danske soldater. I perioder vil bataljonen kunne blive forstærket op til i alt omkring 1.000 soldater.

Læs også: Danmark kommer med yderligere militære bidrag.

Bataljonens sammensætning:

  • En hovedstyrke af kampsoldater fra Gardehusarregimentet (Slagelse) bestående af et pansret infanterikompagni, et mekaniseret infanterikompagni og et stabskompagni med forskellige specialfunktioner såsom blandt andet spejdere og finskytter.
  • En ildstøttekapacitet, der med indirekte skydende våben kan observere og ramme en modstander med granater på lang afstand.
  • En kommunikationsenhed, der opstiller og driver kommunikations- og informationssystemer, der sætter bataljonens enheder i stand til at kommunikere effektivt sammen.
  • En række forskellige støttetropper, der varetager forsynings- og transporttjeneste, sanitetstjeneste til håndtering af eventuelle tilskadekomne, bjærgning af havarerede køretøjer og reparationstjeneste.
  • Derudover består bataljonen af et militærpolitibidrag, et nationalt logistisk støtteelement, et efterretningselement, et detachement til informationsoperationer, en deling ammunitionsryddere.

Øverst: Arkivfoto fra 2021, hvor soldater fra Gardehusarregimentet trænede til at stå i NRI-beredskabet. (Foto: Tue Skals / Forsvaret). PM/roke.

Fortæl din mening:

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.