Ung mand forsøger at køre hundelufter ned

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

En 22-årig bilist fra Skælskør forsøgte at køre en hundelufter ned ved Brænderigården.

I fredags kl. 22 blev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tilkaldt til Brænderigården i Skælskør, hvor en bilist tilsyneladende havde forsøgt at køre en 28-årig fodgænger ned med vilje.

Den 28-årige mand var ude for at lufte sin hund og stod på et græsareal, da en bilist kørte op over fortovet i retning mod hundelufteren. Heldigvis blev han ikke ramt.

Bilisten blev anholdt kl. 23.07, og det vidste sig, at han var 22 år. Begge parter er fra lokalområdet. Den 22-årige bilist blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse.

Bilisten er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at udsætte andres liv eller førlighed for fare.


Arkivfoto: Rigspolitiet

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.