Høj lastbil kom bakkende til afkørsel 41

Artiklen er opdateret for 12 måneder siden.

Korsor.News – Sent mandag eftermiddag gik det op for en lastbilchauffør på Vestmotorvejen, at hans lastbil måske var høj til de lokale forhold.

Mandag kl. 17.31 gik det pludselig op for en 50-årig lastbilchauffør, at hans lastbil formentlig var for høj til at køre under motorvejsbroen på Vestmotorvejen i Korsør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Politipatruljerne fik afspærret motorvejen

Lastbilchaufføren stoppede derfor inden broen og valgte at bakke til afkørsel 41. Der var mange, der så den farlige situation, og politiet var kort efter på stedet. Politipatruljerne fik afspærret motorvejen og fik gelejdet lastbilen til en rasteplads, hvor den 50-årige fik en sigtelse efter færdselsloven.

Øverst: Arkivfoto. (Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.