Martin Henriksen stiller op i Slagelse-kredsen

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Slagelse.News – Martin Henriksen, der er forhenværende medlem af folketinget for Dansk Folkeparti, er valgt som folketingskandidat i Slagelse-kredsen.

»Vi kan her til aften glædeligt meddele, at Martin Henriksen stiller op i vores kreds! Stort tillykke til Martin Henriksen for at have blevet valgt,« skrev Dansk Folkeparti i Slagelse på Facebook sent onsdag aften.

Blev ikke genvalgt til folketingsvalget i 2019

Martin Henriksen blev ikke genvalgt til folketinget i 2019, men det har ikke fået ham til at miste modet.

Dansk Folkeparti i Slagelse havde opstillingsmøde i Kulturhuset på Halsskov onsdag aften, og her blev Martin Henriksen valgt som folketingskandidat.

»Tusind tak til Dansk Folkepartis medlemmer i Slagelse for at opstille mig til det kommende folketingsvalg. Det er en stor ære,« udtaler Martin Henriksen på Facebook og fortsætter:

»Jeg vil også gerne sige en kæmpe tak til alle dem, der har bakket mig op i Københavns Storkreds og på Amager, hvor jeg indtil det seneste valg har været kandidat. Nu gælder det Sjælland, hvor jeg også selv bor.«

Martin Henriksen er i øvrigt medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti.

Øverst: Martin Henriksen. (Arkivfoto: Steen Brogaard / Folketinget). Note/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.