Kompensation for børnepasning under corona

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Slagelse.News – Børne- og Ungeudvalget i Slagelse Kommune har besluttet, at forældre kan søge om kompensation, hvis de ikke har fået eller har benyttet sig af pasning i daginstitutionerne eller i dagplejen i genåbningsperioden. Find skemaet her.

Du kan søge om kompensation, hvis du ikke har benyttet børnepasning i institution eller dagpleje i genåbningsperioden. Det skriver Slagelse Kommune i en nyhedsmeddelelse.

Forældre kan søge om kompensation for pasning

Børne- og Ungeudvalget har besluttet, at forældre kan søge om kompensation, hvis de ikke har fået eller har benyttet sig af pasning i daginstitutionerne i genåbningsperioden fra den 15. april til 31. maj eller i dagplejen i genåbningsperioden fra den 15. april til den 26. april 2020.

Sådan søger du om kompensation fra Slagelse Kommune

For at søge om kompensation skal du udfylde nedenstående skema og aflevere i din dagpleje eller daginstitution. Der er to muligheder for kompensation.

Enten kan du søge om kompensation for hele perioden eller et antal dage. Det fremgår med eksempler på skemaet.

Skemaer til kompensation:

  • Skema til daginstitutionerne (pdf)
  • Skema til dagplejen (pdf).

Du kan ikke søge om kompensation, hvis du har haft dit barn i daginstitution, selvom daginstitutionen har haft begrænset åbningstid. Du kan heller ikke søge om kompensation, hvis du har fuld økonomisk friplads i hele perioden.

Ansøgningsfristen for at søge er den 8. juli 2020.

Øverst: Pressefoto. (Foto: Slagelse Kommune). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.