Zand.News – Fredag nat blev en yngre mand fra Slagelse røvet af nogle drenge og en pige i Roskilde. Herefter kastede de åbenbart en dåseøl i ansigtet på manden.
Natten til lørdag klokken 02.43 blev en 21-årig mand fra Slagelse passet op i tunnelen under Roskilde Station af to ukendte drenge og en pige. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Røverne kastede en dåseøl i ansigtet på offeret
De skubbede til ham og fratog ham hans adgangsarmbånd til en bar i området. Yderligere en dreng kom til stedet. De fire fik truet den 21-årige til at give sine cigaretter og snus fra sig og til efterfølgende at gå ind i kiosken og købe nogle øl til de truende unge, hvoraf den ene kvitterede med at kaste en dåseøl i ansigtet på den 21-årige. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Roland Magnusson / iStock). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.