Tricktyveri ved Rema 1000 i Benløse ved Ringsted

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Zand.News – En kvinde fik afluret sin PIN-kode i et supermarked, hvorpå hun punkterede på vej hjem. En mand forsøgte at hjælpe hende, men hun mistede sit dankort, hvor der blev hævet 11.600 kroner. Politiet advarer og efterlyser samtidig vidner.

I går, mandag, kl. 19.26 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmelde fra en 80-årig kvinde fra Ringsted. Hun havde været på indkøb i Rema 1000 på Roskildevej 151 ved Fredensvej i Benløse ved Ringsted.

Udenlandsk mand ville hjælpe med punkteret dæk

I tidsrummet omkring kl. 16.20-17.00 havde hun anbragt sine varer i et indkøbsnet, og hun havde lagt sin pung med Dankort øverst i nettet.

Da hun kørte fra supermarkedets p-plads mod sin bopæl, bemærkede hun, at hun var punkteret på et af dækkene. Hun standsede straks for at tilse bilen og blev kort efter kontaktet personligt af en hjælpsom, engelsktalende mand.

Sprogvanskeligheder førte til, at de ikke fandt nogen løsning på det punkterede dæk, hvorfor den 80-årige fortsatte videre i bilen til sin bopæl i nærheden. Efter hjemkomsten opdagede hun, at hendes dankort nu manglede fra pungen, hvorfor hun mistænkte den hjælpsomme mand for at have stjålet det.

Det viste sig, at dankortet allerede var blevet misbrugt til to hævninger til et samlet beløb af 11.600 kroner.

175-180 centimeter høj, hvid og ikke-etnisk dansker

Politiet forsøger nu at få identificeret den “hjælpsomme” mand, der beskrives som:

  • Mand
  • Ikke-etnisk dansker af udseende
  • 30-40 år
  • 175-180 centimeter høj
  • Almindelig kropsbygning
  • Hvid hudfarve
  • Talte engelsk.

Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket manden i området ved supermarkedet eller på Fredensvej. Kontakt politiet på telefon 1-1-4 med oplysninger i sagen.

Artiklen fortsætter under kortet.

Politi advarer mod afluring af PIN-koder under indløb

Politiet formoder, at PIN-koden til offerets dankort er blevet afluret. Derfor vil politiet gerne erindre om, at det er særdeles vigtigt at skjule indtastningen af PIN-koden på et betalingskort, når kortet benyttes.

Uden afluret PIN-kode er et betalingskort intet værd for en (trick)tyv. Beskyt indtastningen med den frie hånd, eller stil dig så tæt på betalingsterminalen, så uvedkommende ikke se rundt om dig eller over din skulder, når PIN-koden indtastes.

(Arkivfoto: Rigspolitiet).

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.