Flere elever smittet med tuberkulose i Haslev

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Artiklen er opdateret for 5 år siden.

Zand.News – I forbindelse med udbrud af tuberkulose på en skole i Haslev i Region Sjælland er en række personer indkaldt til undersøgelse.

Elever på Sofiendalskolen i Haslev er smittet

Et antal elever på Sofiendalskolen i Haslev er smittet med tuberkulose. Det kan ikke udelukkes, at der findes flere smittede. Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

Styrelsen for Patientsikkerhed er i tæt kontakt med Region Sjælland, der tager sig af at opspore eventuelt smittede personer og sikre, at de bliver tilbudt behandling.

Vigtigt at reagere på en indkaldelse til undersøgelse

»Hvis man har fået en indkaldelse til undersøgelse for tuberkulose, er det vigtigt, at man tager imod den, så man kan blive testet og sat i behandling, hvis det er relevant,« siger Jeppe Nørgaard Rasmussen, overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Tuberkulose er en smitsom sygdom, der behandles med antibiotika. Det er muligt at være smittet uden selv at udvikle sygdommen. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed videre.

Læs om tuberkulose på: sst.dk.

Mange elever på Sofiendalskolen er smittede med sygdommen

Det blev konstateret i efteråret, at en enkelt elev i 9. klasse havde fået den smitsomme lungetuberkulose. Skolen har samarbejdet med medicinsk ambulatorium på Roskilde Sygehus lige siden.

De nye smittede har kun sygdommen i latent form. Det betyder, at de ikke er syge, men de behandles med medicin, så de ikke kan smitte andre.

Der er indtil videre tale om 13-14 elever på Sofiendalskolen, men det er vigtigt, at man skelner mellem, om man er smittet af sygdommen, eller om man er syg af sygdommen. Det skriver TV ØST.

[d12-stats title=”Redaktionen bemærker”]Der kommer hele tiden nye tal på antallet af smittede; og kilderne har nævnt alt fra 8 til 15 elever, som er testet positive for lungetuberkulose. Det er ikke alle indkaldte, som er dukket op; og det er endnu ikke alle indkaldte, som har fået taget blodprøve. Vi lukker for opdatering af artiklen ved at nævne 13-14 elever. [/d12-stats]

(Model-/genrefoto: KatarzynaBialasiewicz / iStock).

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.