Slut med at drikke i busserne

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Zand.News – Regeringen forbyder alkohol i busser: »Vi har desværre set en del eksempler på, at der bliver holdt for vilde fester i busser,« siger transportministeren.

Som en del af indsatsen for at stoppe den stigende smittespredning med COVID-19 sætter regeringen nu en midlertidig stopper for al indtagelse af alkohol i busser. Det skriver Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Indtagelse af alkohol giver risiko for smittespredning

Kombinationen af en kørende bus, mange mennesker på begrænset plads og indtagelse af alkohol giver risiko for smittespredning.

Derfor indfører regeringen (Socialdemokratiet) nu et midlertidigt forbud mod indtagelse af alkohol i busser, der kører med tilladelse efter buskørselsloven.

Læs også: Cafeer, barer og restauranter skal lukke kl. 22.00.

»Vi har desværre set en del eksempler på, at der bliver holdt for vilde fester i busser,« siger transportminister Benny Engelbrecht (S) og fortsætter:

»Der er ikke ret meget plads i en bus, der er ofte mange mennesker, og når man samtidig har drukket ved vi, at opmærksomheden på at overholde de gode anbefalinger for at undgå smittespredning falder. Derfor siger vi nu, at alkohol ikke må indtages i busser.«

Forbuddet gælder fra lørdag den 19. september 2020 og foreløbig indtil den 4. oktober 2020.

Det er de ansvarlige for buskørslen, der skal håndhæve forbuddet på samme måde, som de i dag skal håndhæve kravet om mundbind.

Læs også: Regionen styrker testområdet med fælles sekretariat.
Læs også: Midlertidige besøgsrestriktioner i botilbud.
Læs også: Corona: Restriktioner for besøg på plejecentre.
Læs også: Rigspolitichef: Vi har et fælles ansvar.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Smederevac / iStock). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.